|
1
registreret Arne Thomsen
1774
gæster og
148
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Mellemrummet
|
Tusind tak Simon.
Dit indlæg bragte mig vidt omkring i erindringen, og jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal svare dig, da tankerne vælter over hinanden for at komme til.
Så opgaven bliver at begrænse mig.
Du får dette. 
Jeg kender godt kirkegården, du taler om, som jeg gik igennem som ung for at undgå Nørrebrogades trafik og mennesker på det stykke, når jeg skulle til indre by for at handle vare som ikke på daværende tidspunkt kunne købes hos købmanden hjemme ... Miso, Tahin, brune ris, økologisk mel, grøntsager og kaffe mm.
Hed den Urtekræmmeren?
De havde linser, mingbønner og andet af "den slags" i store lærredssække stående på gulvet som man selv kunne tage af og som familien Danmark ikke dengang spiste.
Kirkegården og andre parker/anlæg var dengang åndehuller, men her hvor jeg bor nu, er naturen rundt om og tæt på mig, så det er ikke nødvendigt at tage på kirkegården for at slappe af/hygge sig og eller blive fri for trafik støj eller mennesker, og her ser du ikke folk spise mad eller drikke kaffe ect. på kirkegården.
Faktisk har jeg ikke set folk sidde på de bænke, der er, i den tid jeg er kommet her på kirkegården.
"Kirkegårde er andet end kolde stene ... "
- Jeg holder meget at sten ... alle slags sten ... og opfatter dem ikke som kolde, men som noget "levende."
Mange af stenene på kirkegården er smukke i sig selv, men de er også en slags visitkort, der fortæller en historie med de mange forskellige navne, skriftsteder, årstal og for de ældre gravsteders vedkommende stillingsbetegnelse.
I dag bemærkede jeg en sten hvor der stod: Indremissionær ... stort og tydeligt før mandens navn.
Stenen på den grav jeg passer blev på et tidspunkt returneret til stenhuggeren, da malingen han havde brugt var skallet af.
I den tid stenen var væk, var det som om der ikke var nogen i graven. Underligt, ikke?
:
Jeg kan godt li' versene af Nis Petersen som du har postet, men jeg kan desværre ikke gengælde.
Digte er nyt land for mig.
Jeg kan bedst lide fortællinger og eventyr, men jeg har noteret hans navn op, da hans ord taler til mig.
¨¨¨¨
|
|
|
|
