|
0
registrerede
4481
gæster og
2891
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
”Selv kirkeklokkerne virkede venlige”
- Af en eller anden grund synes jeg at lyden fra kirkens klokker hører miljøet her til, og ka faktisk godt lide når tonerne danser med vinden i gardinerne. Der er i virkeligheden lyden fra hele to sæt, men desværre digitaliseret som armbåndsure; klokkeringerens kunst, campanologien, findes velsagtens nu kun i England og Tyskland. En gang imellem har jeg ligefrem indtrykket af at mennesker i nutiden helt ønsker at overflødiggøre sig selv, at livet som kunst betragtet, fremover skal digitaliseres og lægges på disk, så nogen i en fjern fremtid ka vågne af dvalen og undre sig lidt over udlevet liv i fortiden. Om jeg begriber det, altså tankens mangel på omtanke, for det er jo ved vore fejl og mangler at en kunst værdsættes. Nå, men de sidder så også i kirker og værdsætter computerprogrammer, fremfor hænders spil med klokker, ja måske politikere på Christiansborg allerede er erstattet med computerprogrammer, at dét er gådens forklaring…
De har jo signalværdi, kirkeklokkerne, nogle signaler er netop venligere stemt end andre. Vi ka ikke lide det, når de ringer døden ind, men ved så hvad der er sket, og det ka være vigtigt at vide, og jubler så når de kimer lystigt over rosende ord og ris på de netop nygifte, da er klangen os venligere stemt.
Tja, ka jo hænde at mennesker ud i fremtiden sidder og gifter sig med hinanden pr. e-mail, sender og vurderer billeder med vedhæftede kropslyde, at det bliver kunsten af leve…;)
mvh
Simon
|
|
|
|
