annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15533515
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372112
Et andet syn 1980614
Jesu ord 1518211
Åndelig Føde 1465023
Galleri
Rødhus strand
Hvem er online?
0 registrerede 380 gæster og 308 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet

Hej RM…

Nå, du havekvinde, skal da lige ha et drys af Ester Nagels humoristiske vid, og hvis ikke du allerede har moret dig over hendes og Tove Ditlevsens vidtløftige humorider i ”Husmor og skribøse”, ja så er der nok ikke så meget andet du ka gøre, end at smide leen og kaste dig ind i bilen og futte mod det nærmeste bibliotek!
Man trænger jo altid til et godt grin, om så man lige har overlevet et. De to madammer er ganske enkelt pragtfulde, man skæver til uret og hører ordene klukke når sider vendes. Så gartnerinden ka godt belave sig på en fridag, men her lige en mundskænk – åh ja, for øvrigt var disse damer en del af Unge Kunstneres Klub, ligesom Halfdan o.a. var det. Åh ja, mon ikke de har haft det ret morsomt…;)

Virum d. 28.4.49.

Kære Tove –
Jeg hører, du er blevet hospitals-flakke. Hvad er nu det? Render fra det ene sted til det andet med dit stakkels hoved og dit døve øre og bliver opereret og får gjort ved. Da jeg sidst – osse den gang gennem vor kære Bjermose – hørte om dig, gik bulletinen ud på, at du var i god bedring. Og jeg belavede mig så småt på at falde over Ewaldsbakken med min vanartede yngel. Jeg ventede bare på, at det skulle blive lidt varmere i vejret, Og så hører jeg, at der slet ikke er nogen at falde over derude, ingen uden en sagesløs Carlt og tre små sagesløse børn,
Stakkels Tove, jeg føler en dyb og medlidende sympati for dig! For mit eget vedkommende var 6 uger på hospital mere end tilstrækkeligt, så befandt jeg mig i en sådan tilstand, at jeg det ene øjeblik trak tæppet op over hovedet og forsøgte at dø og i det næste sad lige ret op og ned i sengen og i afmægtig raseri tænkte: »Hvis der nu kommer en læge ind, så smider jeg blækflasken i hovedet på ham!« Nå, til alt held skete der ingen af delene. Og jeg har en fornemmelse af at du trods alt tilhører samme slags sejlivede ukrudt som jeg selv. Men guderne skal vide, sjovt er det ikke så længe det står på og det har jo stået temmelig længe på med dig, hvad der ikke gør det sjovere. Ak, tålmodighed, tålmodighed er en vanskelig dyd!

For tiden sidder jeg græsenke i Virum. Min kære ægteviede opholder sig på et 2-måneders stependieophold i Norge, tæt ved Oslo. Da jeg imidlertid ved, at du ikke er meget for selv at foretage rejser eller befinde dig i udlændighed, kan jeg nok uden at fremkalde en misundelse, der er lige så giftig som mit eget farvebånd, fortælle dig, at jeg også selv skal derop. På visit, I 8 dage. Min stakkels gamle mor tager sig af ungerne imens. Egentlig føler jeg mig som et skrækkeligt luksusdyr, en flittig mands uproduktive kone, som iført en dyr rød frakke (figur, oh la la!) rejser til Norge på en billet, som manden har betalt, og ferierer på et hotel, som manden også kommer til at betale. Det er den slags ting, som er yderst behagelige, og i det lange løb påfører en de forfærdeligste mindreværdskomplekser. Jeg forudser, forstår du, at jeg en dag fremtræder som: Fru forfatter Halfdan Rasmussen. Og det er gyseligt! For alt hvad der så er blevet tilbage af mig, er dette lille uhyggeligt lovformelige og anonyme og selvudslettende »fru«. Ak ja, denne kvindes selvhævdelsestrang! At man dog ikke bare kan falde til ro og blive en af den slags, Martin A. Hansen besynger et sted: »Først giver hun, siden mister hun.« Det lyder så smukt, men du må indrømme, der er forbandet lidt sjovt ved det. Nå, men foreløbig er jeg trods alt heller ikke nået så langt. Foreløbig skal jeg 8 dage til Norge og kan som tilforn glæde mig ved min mands flid og husets gode økonomi.

Under Halfdans fravær er jeg blevet grebet af den store havedille. Jeg oprykker træer med rode for at anbringe dem på nye og bedre pladser i vores lille park. Jeg omlægger stenhøjen og står på hovedet i den givtige muld til jeg ligner en neger. Og med sans for det storagtige har jeg plantet solsikker. Når du engang kommer herud, skal du få en buket med hjem. Det vil sikkert komme til at se morsomt ud. Især hvis du skal køre på motorcykel hjem. Havearbejde er nerveberoligende og dulmende og har yderligere den fordel, at børns larm og gråd og skæren-tænder lyder mindre ophidsende under fri himmel. Der er ligesom bedre plads til lyden. Jeg har, som du ved, to børn, men disse to børn har skarer, skarer af legekammerater, uanede mængder af børn, som alle sammen stormer ind gennem hoveddøren og ud af havedøren, mens jeg selv sidder midt i gennemtrækken og fortvivlet klamrer mig til den gamle Erika-maskine med en stedse mindre fast vilje til at skrive en novelle. Du forstår, det er bedre med det samme at opgive den novelle og stikke i træsko og gå ud og rive træer op med rode. Bliver jeg inde, er jeg bange for at springe i luften med et knald og en skønne dag komme til at springe det lille stykke for højt, så jeg knækker nakken mod loftet.

Tja, hvad skal jeg mere finde på at fortælle dig? Der allerede skrevne er jo mest lokalt Virum-nyt. Jeg lever p.t. ret isoleret i min egen lilleput-verden, mens de store strømninger driver lindt udenom. Den gamle garde ser jeg sjældent noget til, Frede, Ågård og Niels og Kås.
…Jeg traf for nogen tid siden Ågård på gaden og mens vi skridtede Strøget af, viklede han os begge ind i sine sædvanlige uforståelige alenlange teorier, så jeg følte mig som en forkludret garnnøgle, da jeg endelig tog afsked ved Kgs. Nytorv. Bortset fra at Ågård har fået ny frisure under sit pariserophold, er han fuldstændig den samme. Han fortalte mig, at han det sidste hele år ikke havde bestilt andet end at male diagonaler. Man undrer sig undertiden over, hvad store voksne mænd får tiden til at gå med. Diagonaler! Næh, må jeg så ikke be’ om Ib Spang Olsen, som tegner trolde og på opfordring nedriver enligstillede haveejerskers rådne plankeværker, hurtigt og sikkert, mens hans kone sidder og modner i solen. Ib Spang og Grethe (som jeg ikke ved, om du kender) skal nemlig ha’ en lille.

Nå, til slut de bedste ønsker om en snarlig og fuldstændig helbredelse. Bliv rask og vend frygteligt tilbage!

Venlig hilsen
fra
Ester
---

mvh & sov godt
Nissen
Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 10:05
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
Frankrig genoptager støtte til palæsti..
28/03/2024 15:25
Letlands udenrigsminister trækker sig e..
28/03/2024 14:45
FN: Flere end 1.500 dræbt under bandevo..
28/03/2024 13:27
Efter sygdom: Paven prædiker igen til p..
28/03/2024 13:19
Visitationszone forlænges yderligere ef..
28/03/2024 12:50
Nyheder fra Religion.dk