|
0
registrerede
811
gæster og
236
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon her imellem natningens og morgenens stille ro
Et kærligt strejf af overraskende sommervind og en varm fornemmelse af nærmest højsommer nåede os, inden vi overhovedet var trådt ind i den første sommermåned. Det blev varmt og dovent og også alt for meget for sådan en som mig. >Julesne, julesne, om jeg må be' :))))
Jeg driver gennem den blanke vinter
vinen suser i kroppen kroppen suser i natten
bilens flydende og vajende lugte radioens fjerne signaler
let svajer det tunge metal under håndens berøring
tusinde lys meddeler sig hastigt gennem ruden
mit hoved lænet mod sædet mine øjnes langsomme dans
de falder langs murene de falder på hallernes trapper
vinen suser i kroppen kroppen suser i natten
mit ansigt forsvinder i blændende modlys
isblomster gror på det kolde glas
forsvinder i ristenes søjler af damp
politibilers flakkende blåt forladte flygtet i vinter
isens sølvplader sejler i luften sneens nåle hviner
kvindernes lange hår lyser mod center 94s mægtige glas
mænd kaster hinanden gennem ruderne
børn synger uden ord flash over flash over frosne søer
vinen suser i kroppen kroppen suser i natten
nu river alle døre sig løs nu falder alle vinduer ud
manuskripterne vælter sig sindssygt i vinden
brevenes skrift opløses fotografierne flyder ind i hinanden
tankerne myrder og forherliger sig selv
brækker sig på alle hjørner vinteren blinker over veje
og kroppe øjnene falder ind i sig selv
hænderne blir glatte som plast ansigterne blæses bort
drivende men øjnenes dans bestandigt langsommere
vinen suser i kroppen kroppen suser i natten.
***
Henover himlen sejler mit øje henover øjet sejler mit lys henover lyset sejler min blæst henover blæsten sejler min hånd henover hånden sejler min hud henover huden sejler min puls henover pulsen sejler mit blod henover blodet sejler min dag og min nat henover dagen og natten sejler mine år henover årene sejler min død.
***
Et ustadigt du
virrer med hovedet
foran mit vidtåbne øjes ryk –
gennem pendulurets rosentræstårn
kastes et halvtimeslag tilbage
fra Intet og ud i stuen:
I oceanets ustyrlige orden
flyder det fastland vi går på.
Søren Ulrik Thomsen
Hilsner i et mellemum
RoseMarie
|
|
|
|
