Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Gittes monologer om Alperne
Du sku’ alså ha’ set’em, Susanne,
Alpern’, ikk’ oss’,
Jungfrau og all’ de andre,
Matterhorn, - Mont Blanc!
Den vill’ Preben alså se, Mont Blanc,
f’di det hed hans fars fyldepen
den gang han var lill’.
Vi had’ nær aldrig funden’en,
det’ alså besværlig. Alpern’,
der er en hel mass’ andre bjerg’,
end dem der hedder noget, ikk’ oss’,
de’ ikk’ berømt’,
dem ska’ man udenom!
Det’ da heller ikk’ te’ og se på en bjerg,
om den’ berømt
eller den ikk’ hedder noget.
Så vi holdt’ jo dær og kigget, mig og så Preben,
det var alså så høj’ all’ sammen.
˶Hvaffor en a’em er’et, Preben?˝ sir jeg så,
han ku’ ikk’ find’ud a’et.
Der var ikk’ nogen a’em, der lignet en fyldepen,
ikk’ det jeg ku’ se, ihverfel,
men en a’em mått’ det jo vær’,
der var skilt og alting!
Så kigget vi på dem all’sammen,
en for en, lissom for en sikkerheds skyld, ikk’ oss’.
˶Nu må vi altså ha’ set’en,˝
sagde Preben så til sidst,
vi had’ holdt en hel kvarter!
˶Det ska’ jeg alså husk og sig’te den gammel derhjemm’,
han har overhodet ikk’ set’en.˝
˶Preben,˝ sagde jeg så,
˶det var nu heller ikk’ for meget så,
om du fik hans fyldepen,˝ sagde jeg så,
- te sin tid, Susanne.
Han var ellers sur det mest’ a’ tiden vi var der, Preben,
han gad ikk’ og kør’ sårn en sted.
˶Det’ alså opad og nedad hel’ tiden,˝ sagde han,
˶Vi sku’ ha’ blev’n op’ i Tyskland,
dær var’et mer ligeud
det’ for meget rally, det her!˝
Han var oss’ sur over bjergen’, ikk’ oss’,
de var lissom for høj’, syn’s han,
og jeg forstod ham, Susanne,
det gjord’ jeg,
de’ alså høj’, Alpern’, oss’ for høj’,
og så sne på, ikk’ oss’, de højest’, alså, evig!
Somom det var fuldstændig ligemeget me’ os.
Det var alså ikk’ rar, det var’et ik’,
vi sad jo i hans bil, ikk’ oss’,
rull’seler, ikk’ oss’.
- Per Højholt.
bedste hilsner i solen..
Simon
|
|
