|
0
registrerede
1075
gæster og
343
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej igen..
Lige et p.s. her i solens grønne lund, hvor jeg vil æde min hat på, at små myggefrøkner er ved at hvæsse de lange knive til en frokost i det grønne – også du er inviteret! Nå, de kælne frk. i en forhutlet vietnamesisk zoo, overgår trods alt samtlige frokoster man ka forestille sig, vi overlever...
Ja det er jo lidt specielt, det at læse andre menneskers breve: man er en voyeur med skarpt stillede briller – jeg har varmet kopper med kaffe, ingen uskyld her. Man er nattens sidste kunde, vender forsigtigt sider i et efterladt brev. Men hvilke sætninger, så nøgterne og lyriske, man læser sig frem, men historien ånder en i nakken - jødisk blod hvisker fra en koralrød horisont, stemmer livet…
Ingen overlevede koncentrationslejrene, ikke rigtigt – det er bare at læse Tadeusz Borowski, for at forstå det –, den efterfølgende evige søgen efter jeg’ets hvilested. Mange endte med selv at grave det, tilhørende det endelige ’de’. Det blev simpelthen for svært, relationer, ægteskab osv.
Nå, her et til:
Allesjæle
Hvad har jeg gjort?
Befrugtet natten, som fandtes der
atter andre, mere natlig end
denne.
Fugleflugt, stenflugt, tusind
beskrevne baner. Blikke,
stjålne og plukkede. Havet,
smagt, fordrukket, fordrømt. En time,
sjæleformørket. Den næste, et efterårslys,
rakt frem mod en blind
følelse, der kom denne vej. Andre, mange,
stedløse og ude af sig selv: sete og forbigåede.
Hittebørn, stjerner, sorte og fulde af sprog: opkaldt
efter en brudt ed.
Og engang (hvornår? også det er glemt):
modhagerne mærket,
hvor pulsen vovede en modtakt.
- Paul Celan.
mvh & god weekend ;)
|
|
|
|
