|
1
registreret
(1 usynlig),
843
gæster og
638
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon
Ja, "Døde poeters klub" er en skøn film, og jeg har set den mange gange og endda også "tvangindlagt" nogle til at se med 
Scenen med "O CAPTAIN! my captain!" trækker både tårer og stor fryd hos mig. Ja, og det har den gjort hver eneste gang, jeg har genset filmen. Tårer skiftevis med fryd er til stor bevægelse i hele filmen Dybden af den forskel og bestemt ikke den overfladiske tårepersende forskel.
Og frydefuldt er også foråret, og ønskes herfra velkommen tilbage med stor længsel og forventningsglæde og alligevel med forundring og overraskelse :))
Og hvem kan udtrykke den glæde og forundring bedre end vores allesammens Benny Andersen ...
Man leder efter et ord
og finder et sprog
Man kysser en mund
og blir gift med et folk
Man graver i haven
og støder på en planet
Man ser forundret op
og man er forår.
*
En tændstik blusser op i verdensrummet
belyser kort et ansigt før den slukkes.
I mørket mødes hænder
berører kort hinanden før de stivner.
Ord sendes ud.
Nogle få når frem til et øre
huskes muligvis en tid.
Målt på langs er livet kort
men lodret målt uendeligt
en dirrende fiber i dødens muskel.
Kys med det samme
før kysset rammer et kranium.
Snart er du ingen
men nu har du læber
og tændstikker.
Solfangende og -hapsende hilsner
RoseMarie
|
|
|
|
