|
0
registrerede
993
gæster og
250
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Her lidt tidløse tanker fra et par af de store få:
Jeg gikk gjennem søvnens skiftende blomsterenge.
O, der var tyst og svalt, som på havets bunn.
Det våknet omkring mig. Det lysnet de vide vegne,
og drømmenes lande blev våkne i samme stund.
Natten og rummene fylles så vidt og vide
af fryktsom lykke, av fin og beruset vår.
Vi seiler mot solen og nærmer oss jevndøgnstide.
Å høre det puste derute og vekkes og stride,
– høre hvor træerne suser og elven går –
det er som å merke en kvinne tett ved sin side
og langsomt fortape sig inn i et gyllent hår.
- Arnulf Øverland.
I sin ungdom skrev Hamsun det smukke digt Høstdag, herfra det sidste vers:
O høst, du er skjønhets væld.
Du tænder på himlen det ild-alfabet
som fordum blev tydet av prest og profet,
nu leder hver vandrer ved kvæld.
Du skabningens slummer, du milde pause
o måtte jeg ende som du, i det tause,
når dagen kommer på hæld.
Og han endte faktisk tavs og tilbageholden på et ældrehjem. Befolkningen havde læst ham med følelsen af forelskelse man aner ovenfor, men senere med en afsky han aldrig selv lærte at forstå – hvad der for ham var lutter meningsforskelle, var for en befolkning spørgsmålet om liv og død, uforenelige synspunkter. Hans sidste ord efter højesterets dom lød også kort og koncist: ”St. Hans 1948. I dag har højesteret dømt, og jeg afslutter min skrivning…”, tavshed…
Sigurd Hoel har i så fint et essay skrevet om Hamsun, og naturligvis fordi forfatteren selv var beundringsværdig, ja uimodståelig; Sigrid Undset belyser sagen storartet med sine egne ord: ”hele Hamsuns diktning går egentlig bare ut på å la helten komme i seng med en dame av den honnette klasse”, til hvilket Sigurd Hoel bare konstaterer, at så dumme ting kan et klogt menneske sige, når uviljen blir for stærk – og den står stadig i vejen, selv om Hamsun har skrevet og tænkt andet end politiske tragedier, og er i det lys stadig en af de store og få.
God weekend til linedanserinden, som jeg allerede aner springe fra stængel til stængel i urhaven, og med sivet mellem tommelfingre blæse foråret ind i humøret..;)
Bedste hilsner
Simon
|
|
|
|
