|
0
registrerede
1245
gæster og
195
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej til dig her i natten
Jeg læste her i aftennyhederne, at der her i aften var observeret en meteor flere steder over Sjælland, og det må munde ud i mellemrumsord om stjerner og andet natligt gods :))
Nattevandring
Bjergene blinker endnu af Is
under det vaarlige Stjernehvælv;
endnu er Jorden frossen og haard,
og ingen Spire tør vove sig frem.
Endnu er der længe til Verdens Vaar.
Men mit Sind er til Spiring stemt;
jeg længes saa vildt i Dybet ind,
jeg længes saa sært i Jorden ned,
og mens jeg længes, fanger mit Sind
de blinkende Bjerges Fortrolighed.
Her er saa trygt paa den haarde Jord –
den er saa gammel og prøvet og klog,
tænker saa dybt, grunder saa tungt,
lukker sig barsk om sin indre Ild,
men bærer forborgent endnu i sit Bryst
et Lue-Mysterium, saart og ungt
som Menneskelængsel og Menneskehaab –
har endnu noget at glæde sig til!
Frem gennem Natten gaar Stjernernes Fog,
det myldrer med Sole i Leg, i Dans,
Bjergene staar og ser derpaa,
svøbt i Hvirvler af Stjerneglans!
Det sner med Sole i Leg, i Dans,
de daler som Fnug paa Jorden ned –
jeg mærker som Glimt igennem mit Sind
de lystige Stjerners Fortrolighed!
- - - -
Endnu er der længe til Verdens Vaar.
Men i det himmelske Straalespil
har Sjælen genkendt sin inderste Drøm,
sin egen, evigt vaarlige Ild. . .
***
Aprilnat
Der driver Flager af Stjerneskum,
der sejler Sole og blanke Kloder
i Nord paa Nathimlens mørke Floder.
Der spirer Lys fra hver regnvaad Tue.
Den vaarligt vaagne og sorte Jord
har ogsaa klædt sig i Stjernelue.
Frimodigt løfter de nøgne Træer
smaa draabeperlende Universer
op mod det tavse og gyldne Vejr!
***
Nattesus
Stjerner blafrer som Baal
bag vaagnende Haves Ørke.
O, at aande sig mæt
i det friske, nye Mørke!
Bag snetunge Skyer et Straalespil
af Nordlys, der farer og farer hen!
Nu vaagner Dybdernes Vinterild,
Ødet lever og aander igen.
Fra Maanen glider i vaagnende Vind
Rimglorier ud over Hav og Land.
Bjergene tændes, Tind ved Tind,
og Bølger vækkes og bryder i Brand.
Ak, laa jeg i Jorden end døv og blind –
jeg vilde vaagne en Nat som nu
og favne det store Stjerneskin
endnu engang i Glæde og Gru!
Alle tre digte af William Heinesen
***
Aftenens stjerne mod nord
Kølige striber af år.
nord for den jord, hvor jeg går,
kom den med mørket, der kom,
aftenens stjerne mod nord.
Ude i himlen, men nær,
duver den ind i dit blik,
blir til en rytme, der blidt
følger en rytme af skridt.
Gennem den tidlige nats
muldlugt og lugten af løv,
ude fra mørket, der faldt
ind om den jord, der er alt,
synker den ned over mig,
bli'r den en rytme, der støt
følges med pulsslagets rytme,
svingende roligt og rødt.
Vejene strækker sig ud
under det blinkende grå,
langs med en efterårshæk
løb mine drengeår væk.
Nu er jeg hjemme igen -
årstidens smuldrende lugt
mødes med sky'r i en bristende
skal om den faldende frugt.
Gyngende falder et lys
ind over øjnenes vej,
ser en bevægelse dér,
mødes med rytmen af dig.
Stjernen. Og du. Og mit liv -
klar falder rytmen, og hed,
er som et lysskær omkring
det, der er hemmelighed.
Morten Nielsen "Krigere uden Vaaben", 1943
Hilsner på udkig efter stjerner ***
RoseMarie
|
|
|
|
