|
0
registrerede
687
gæster og
538
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Go'morgen Simon
Her blev det endelig morgenkaffetid midt i alt det snehvide og de puffede snepuder. Ja, man kunne næsten tro, at det var en drøm :))
"Drømmen om en bevægelse der atter kunne sætte dem i gang, stiller drengen på en prøve om at opdage endnu en gåde: At møde eller genfinde det lette menneske. Den som kan møde sig selv på spejlets bagside. Den som kan vente uden at vente på noget. Den som kan forfalske sit pas og let falde ind i rollen. Den som kan bevæge sig rundt i mellemrummene, mellem de stemmer der høres og de regndråber der falder. Som sodavandets brus modstår hans lethed trykket og lægger sig trygt og samvittighedsløst på den uendelige overflade. Han svæver som en luftballon lavt over land og lægger sig til rette i de tunge vinde. Han bevæger sig gennem skyer og rører ved dem som gådefulde tilfælde, ikke for hvad de er, men simpelthen for det, at de er til. Hvis han sejler på havet som Ismael er det ikke fordi han drømmer om at kaste en harpun igennem Moby Dicks uhyggelige hvidhed, det uendeligt tilslørede fantom. Så er det for at nyde hvalens ensomme sprøjt, som roligt, snehvidt sender sin fjerfontæne mod himlen, som derefter lægger sig som stille skum, og hurtigt blander sig med vandets klare overflade."
Alexander Carnera Ljungstrøm (Vandringens gåde)
***
Snehvid begyndelse,
et hav af ustyrlige atomer åbner sig
over kegleformede glas
på høj stilk, ord
vokser gennem natten
mod den første dæmring i øst,
apoteosens tidligste morgenfarver.
Pia Tafdrup
https://www.youtube.com/watch?v=mer6X7nOY_o
Allerbedste af de sneligste hilsner
RoseMarie
|
|
|
|
