|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Her lidt, der passer så godt til tiden…
ORDS …
ORDS MENNESKERS MENNESKEORD
løbesod damptromle figenblad
BLÆSTS LØVFALD AF SAMTLIGE ORD
anstand tilforladelighed nærsyn
ORDS ATOMISEREDE TONALITETER
jeg du han hun den det vi I de
BLÆSTS FØLELSESLØSHED NÅR VINTER KOM
i med fra til om for til herved
ORDS MÅNEPLET-FLAGER HERFRA TIL ALT
*
TIL SIDST
Med tiden bliver alle udsigter smukkere alle
oplevelser rigere alle liv mere levende
Med tiden finder man ud af at det der med sorg
og glæde er underordnet
Man husker nogen få ting og de bliver ved
med at vokse
Til sidst er man helt sikker på at man er til
Til sidst
*
MADRIGALER
Hvor vil I vinger
til intet I vinger
hvor død måtte råde
og fulgte vi rådet
Hvor strømmed I lysskær
og døde hvor døde
2.
Blind som ingen hånd
finder nat og vej
ledes led for led
mod jordisk duft
Bøjer sig en hånd
giver kan ikke give
3.
Den som med intet ord
dig var det eller dig
vi tændte intet flammede ikke
ikke sang
Den som med tid endnu
ind mellem vindens stjerner
4.
Blot at løftes een gang
å fald af salighed
Som skibet på himlen
at drømme sig nær
Og hør ja deres råben
alle algerne
5.
For hvem skal ingen knæle
et træ er hele jorden
og når med skællet sol
i timen før daggry
Hjertet slår og slår
ved ikke mere
6.
Men fortvivlende som om nogen
og ved dog ikke er sandt
har stadigvæk besidder
sollyset så selvfølgeligt
Å kald mig ingen navne
ikke befrier ikke død
7.
Til sidst blev alting mørkere
det gule mere brunt det sorte fordybedes
og med mørkt glas over sjælen
vadede vi ud fra kysten
Vi kom aldrig hjem
eller kom vi
8.
Mød mig hvis ikke
som denne død som den næste
til kødet til hvad som helst
vi styrter jo og styrter
Brådsø ja du skal hedde
brådsø og barmhjertighed
9.
Ingen vind langs stranden
naturen som vi kalder den sover
og månen mere del af os
sin vidende utrolighed
Gå nu det er meget sent
snart vil fyret vågne
10.
Til det inderste et brev
ord hulket ned
usagt drøm
her ja her
Og som modtagende
den første sol ved horisonten
11.
Forleden da blæsten var et løfte
nej lad os ikke tale om det
Eller i skyers mangfoldighed
den dag verden sprang ud
Nej lad os gribe dette
det eneste hvor er det
12.
Jeg tror lyset overrasker os
en dag ved det hvad det vil
og med hidtil uset langsomhed
løsnes det segner synger
Med rummet over skuldrene
prøver vi at stamme vores lak
13.
Med stor kraft sprang
udslukkelsen frem
endnu stærkere skal
verden antændes
i morgen når vi får tid
i morgen når vi vågner
14.
En sort hund går for solen
og latter fra skovens sjæl
til en bille over vejen
med sin bratte død på ryggen
Vi findes eller finder
vi går på en skovsti
15.
Således blev det mørkt
det var ikke til at sige
da vi atter åbnede øjnene
var vinduet væk
Ind i os så
noget andet end vi selv
16.
Tilstrækkeligt Vi giver fortabt
Vi kan ikke gætte vores identitet
Fortæl os det nu Vi giver jo fortabt
Vi må da ha det at vide
Eller begynder vi forfra
på en anden leg
17.
For hvis det en dag blev muligt
for hvis man fortalte os at nu
for hvis der ikke var noget nu
og vi stod i et lydtæt rum
Tror du du kunne elske mig
og jeg dig
18.
Der er bag næste træ næste
en navnløs skovgud han skriger
lyd som fløjten i et græsstrå
ofte med løvsangerens kalden
Hvis vi bare lukker øjnene
kan vi ikke undgå at finde nogen
19.
Nu har vi gjort os rigtig tomme
nu venter vi på angreb spyd og flammer
her med åben hud afventer vi
og tør ikke tro på varighed
hvem skulle tro det var os
vi der gav tingene navne
20.
Morgen og morgen
gentag det for mig
nej det er utroligt
morgen og morgen
hjertet føl på marken
døden ganske nær
- Poul Borum, Valgte digte, 1962 – 1987.
mvh
Simon
|
|
|
|
