|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
29
gæster og
211
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Morn’ RM..
Det blæser til morgen mindst tre pelikaner, og min sæl om ikke øjet aner en flok festlige pingviner der til vinter formaner; men cyklen holder fri og kaffen den er varm, så jeg fraviger råben og alverdens larm...
eg fór vill i viuskogjen
ikringum ein elvestein –
jutuldotteri narre meg,
eg fann ikkje vegen heim.
Det er nu synd, at vi får sneen i dråber, da særlig for de der havde sat næsen frem til en lille skiferie med de små ben. Men den ka endnu nåes – sir de festlige i dress…;)
Var i byen og spise forleden, og inden kaffen arriverede stod vi så dér, tre mand høj i skjorteærmer og trøje og dampede ude på gaden, på ægte norsk manér, så at sige – og mens jeg stod dér og ledte stjerner ned, kom jeg til at tænke på Mortens smukke digt:
VI SENDER DANSEMUSIK
OM NATTEN
Jeg er Cigarettens Glød
og Jazzmusikken Rytme,
hurtig. let, men med en Underklang
af Død.
Jeg er restauranters Rum
og Dansegulve
- Ekko af den Dans der gaar der,
langsom men med Underklang
af Skabelsens Rytme.
haard og hed og stum.
Jeg er Ilningen af Ild
i jeres Nerver –
Døgnets golde Mening med den Vej, hvir I
gaar vild.
Jeg er Rytmen i mig selv –
munter – uden lykke –
haard og hed og stum.
Aldrig mere Rytmen i en
Blomsteraabnings hvide Skælv.
Ikke Jorden Rytmespil
eller Sangen gennem Kornet,
ikke Rytmen hvortil Vaaren
foldes ud og
bliver til.
Ikke Klodens, ikke Vækstens
gode Rytme, der er nær og mild
og evig stor og streng
- jeg er Hungrens, Tidens, Dødens
Dansemelodiers Rytme og Refræn.
- Morten Nielsen.
Så melodisk smukt konstrueret, helt ligesom hans digt…
ØJEBLIK
Vilde Roser i Dagregn !
Og Toget er standset,
med Ruder, der løber fulde
af blændende Regnskær
og Buskenes vilde Lys
i det vaade og grønne.
Lykkeligt stort og ligetil bliver Livet –
Draabe der rammer Draabe,
Regn over Regn.
Sekunderne lukker sig op
for en lang Erindring:
Veje i Hederne, Pigestemmer og Havet.
Jeg smager dem paa min Mund,
de forsvundne Somre …
Kølige, regnfulde Lykke, et Kys af Aar –
Vi rejser i krigens urolige, fjerde Sommer.
Med eet er der stille …
Vilde Roser i Dagregn,
Ruder, der løber fulde
af blændende Regnskær
og Buskenes vilde Lys
i det vaade og grønne.
*
Bedste hilsner letter i blæsten, du sneglenes Mutter Courage! ;)
Simon
|
|
|
|
