|
0
registrerede
4481
gæster og
2891
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon
Et ganske lille snedrys må der til i mellemrummet, selvom vi er landet under de varmere himmelstrøg med både Umberto Eco og Borges den ene og den anden :)))
Vi må læse og skrive os til sneen indendørs, så den kan sanses. Ja, helt ned i lungerne, ud i tæerne, omkring næsetip og øresnip skal sneen sanses ... :))
Hvis jeg står
alene i sneen
blir det klart
at jeg er et ur
hvordan skulle evighed
ellers finde rundt
Inger Christensen (fra "Lys" 1962)
Jeg hygger mig jo ellers fornøjeligt med et kig ned i de gamle bøger sammen med Mario Conde i "Fortidens tåge" :)) og det fik mig til at tænke på denne artikel af Rolf Gjedsted, som fortæller lige så varmt og stemningsfyldt om digtere og digternes bøger og dedikationer til hinanden.
http://politiken.dk/kultur/boger/ECE8664/digtere/
Og på falderebet her Hr. Tom Kristensen med et underfundigt smil i skægget i vinterens frost en
Julenat
Tre stjerner sprang ud i tre sole ved nat,
og Augustus blev vågen og vild.
Han rev purpuret af og løb ud i sin gård
for at se på den tredelte ild.
En kejser løb nøgen i vinterens frost,
og man hørte ham græde og le;
thi når natten sprang ud i en trillinge-sol,
måtte Rom blive spaltet i tre.
I søjlernes gange og marmorets gård
myldred kvinderne nøgne i trop,
medens solen flammede, tredelt i rødt,
på hver lysende, løbende krop.
Hver Nubiens slave var grålig som støv,
og hver Afrikas slave var sort,
og med sort og med gråt skylled kvinderne ind
gennem marmorets gullige port.
Da brølte en træl: »Der er sprunget en bæk
ved de halvmodne vindruers kro,
og den flyder med olie i rødt og i grønt
under Tiberens stensvungne bro«.
Da brølte en anden: »I kejserens lund,
der er ranglet som dødningeben,
folder sommerens blade sig ud på hvert et træ,
gløder frugterne gult på hver gren«.
Da skingred en tredje: »På stenlagte vej
ligger æsler og heste på knæ«,
og i kejserens gård klang et marmorkoldt grin
fra de leende slavers hæ-hæ.
Og angsten blev latter; thi ingen forstod,
at det største var nu ved at ske.
Man så slaver og kvinder få krampe af grin
og en kejser begyndte at le.
Tre stjerner sprang ud og gled sammen til én,
dengang verdensforløseren kom;
men et under, som troldbinder Kanaans Land,
bliver altid til latter i Rom.
De nissenysseligste hilsner
RoseMarie
|
|
|
|
