|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
526
gæster og
1798
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej i dagligdagen Simon :))
Jeg forstår godt din flyvetur med Seamus Heaney ... jeg stiger på og ta'r med! ... og så lander vi lige så smukt og fint ned midt i dagligdagen, deler et æble og snupper en kop kaffe eller to, inden vi flyver ud over havet igen :))))
Hanstholm
Drømmene opstod ude på havet
båret af bølgerne søgte de mod kysten
nogle
knustes i brændingen
mens andre tog land
og materialiserede sig
i huse
i moler
i kajer
i produktionsbygninger
og i gader og nye veje
og mennesker bosatte sig
i de nu jordfaste
visioner.
Og ude på havet
fødes til stadighed
nye drømme
som søger de bølgetoppe
der kan føre dem
ind til det sted
på det yderste land
hvor de mennesker bor
som netop vil trives
i samvær med drømme.
*
Morgenens hjerte
Der er en lyd—og det er nok den
der har vækket mig—
der er en lyd
af hastige hivende åndedrag
som ikke er vores egne,
og det er morgen nu, og jeg ser
—og det er første gang denne morgen
at mine øjne ser andet end drømme—
jeg ser
sollyset blive siet
gennem gardinets tætte
vævning, og stadig hører jeg
disse hastige hivende åndedrag
som trænger ind i huset
sammen med lyspartiklerne,
og endnu inden
jeg har besluttet det,
er jeg henne ved vinduet,
og jeg trækker gardinet fra,
og den bliver kraftigere
lyden,
og nu ser jeg den også
en sort bølgende linje
over det sydlige himmelrum
som solen endnu
kan belyse skråt nedefra,
og bølgen strækker sig
næsten
fra den østlige og næsten
til den vestlige horisont.
Jeg siger bagud:
“Det er tusinder af knortegæs
på træk mod nord.”
og jeg siger også:
“som en opstigende guirlande,”
men det passer ikke helt,
må jeg indrømme
da vi er blevet to
derhenne ved vinduet, der er
for megen bevægelse på tværs,
for mange bevægelige højder
og flygtige dybder i tegningen
deroppe. Og pludselig
ser jeg det:
Det er jo et langstrakt
og venligt afrundet kardiogram,
der har hævet sig over horisonten,
og basker sig hen over
den store blålige skærm deroppe.
Vi kan godt
tage hinanden i hånden nu.
“Se,” siger jeg, “se
endnu en dag
er der et hjerte derude,
der slår som det skal.”
*
Dagligdag
Jeg tror
når jeg f.eks. på onsdag
kører ud til planteskolen
og køber det æbletræ, der skal vokse et solrigt sted
dér syd for vores hus,
så vil verden
endnu en gang blive ny,
og jeg håber at et vindpust en efterårsdag
lister omkring hushjørnet og løsner
det store røde æble
der hænger alene på den kvist
der rækker helt op i himlen.
Så vil jeg gribe det
med to af mine ivrige hænder
og jeg vil række dig æblet
sammen med min svejtsiske
lommekniv.
Æblet vil dufte af evighed
og vokse sig ind i dine øjne.
Så vil du dele det
og give hver af os
den andens halvdel.
Knud Sørensen, "Dagligdagen" 2001
Decemberhemmelige kalenderhilsner
RoseMarie
|
|
|
|
