|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Her et lidt flere situationsbilleder – fra Kirkebys billedkælder – til morgenkaffen:
Det bliver ved med at sejle rundt
i mit hoved
Et skib skyder årer ud af siden
som tårer fra øjenkrogens mundinger
Grådfyldte sejl der hænger slapt
i havblik
*
Hvis nu
at være ottonisk miniaturemaler
i et kloster med faste arbejdstimer
i en celle
med uden at glemme.
Er pergament bedre end trætavler?
Sidde ned eller stå op?
Hvorfra kommer denne trang til cellelivet?
En Tarkowski-film?
Et lysende felt pylrede farver
i forårets
maler cellens væg
med ført hånd formodes
ellers er der ventetid
lukket celledør.
*
Klippekanten rykker
det grønne bliver til gulbrunt skred
Frygten er tilbage i geologien
Udsigten er mere end ord
Guldkorn i en tåre.
*
Jeg talte med min højre arm
den er nøglen
til døren ind i mørket ensomheden
Utterslev mose Vestvolden
Den uforståelige pigegård
Jeg taler til min arm
for at nå den person der bærer mit hjerte
Jeg taler til min arm.
*
I samtaler med min højre arm
bliver jeg klar over at Utterslev mose
er min mavesæk
et mudret spejlbillede
at det første kys det første bryst
før fjernsynets tid
og blandt kolonihavernes
hårdt beskårne træer
gjort med det formål at få det til
at ligne en tegning af van Gogh
fra da han tegnede i de
hollandske kolonihaver.
*
I barnets barndom
så jeg et væltet træ
spejle sig over en sumpet kanal
ved Furesøen
Det væltede træ var romantisk
Barnet i hånden sentimentalitet
Det sætter gang i penslerne
og skaber uløselige problemer
Liv og kunst
Barnet er vokset fra
Træstammen er gået til
et veneziansk forfald af emmende
tåge og løse farveklatter
forførende og afskyelig.
- Per Kirkeby.
mvh
Simon
|
|
|
|
