|
1
registreret Arne Thomsen
13
gæster og
174
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej igen Simon
Valget er afgjort, vi har stemt, og Danmark har talt :))))
Og nu inviteres du så med på en lille smuttur på vinger over Tannes Africa ... til hendes frie land, hendes vide land, hendes hjertes land.
Kom ta' med, så letter vi og nyder turen sammen :))))
EX AFRICA
Over Gadens hvide Lygter, som bestandig vaager,
skrider Maanen frem inat, imellem Skyer og Taager.
Længe ser jeg på Dig, Maane, for at kende Dig igen,
som jeg saa Dig i de Nætter - ak, de Nætter som svandt hen.
For at vide om Du ser inat
Dine Skyers Skygge over Bardamat,
hvor den lange Skraaning Sletten følger.
Kan Du spejle Dig i Guasho Nyeris Bølger?
Bag Kijabe og Kedong,
over Suswa og Ngong,
i mit frie Land, mit vide Land, mit Hjertes Land.
Over Horizontens Rand
Sydkorsstjernerne i Brand.
Paa de store Luftsyns Sletter, i Masai Reserve.
Naar jeg kom hjem fra Jagt mit Lejrbaal røg.
Luften bølgede med Lejrens Brænderøg og Støj.
Ismail fortalte, mens han satte Vildt paa Spid,
Eventyr om Jagt og Elskov fra en svunden Tid.
Sabagati slæbte Brænde og Kitau bar Vand,
Fara smilte, satte Røgelse og Vin istand.
I den kolde klare Luft de lange Gnister skød.
Tusend Ting man da kan skue i sin Lejrilds Glød.
Og naar jeg vendte Blikket opad mod den dunkle
Nattehimmel, saa jeg Dig, o Maane lyse klar og funkle,
og mens Du gaar fremad paa Din Vagt,
ser Du ned paa Løverne paa jagt.
I den store Tropenat, hvis Vælde aldrig brødes,
før vi Hvide kom, jeg hører Lyde dø og fødes.
Nattevinden løber, løber uden Hvile,
gennem Græs og Tjørnekrat de tusend Mile.
Og i Maaneskinnet paa de store Sletter
græsser Zebraflokkene som lyse Pletter,
og som Taarer over Kinder
løber Stjerneskud nedover Himlen og forsvinder.
Som en Sang Millioner af Insekter klager.
Og da drøner gennem Natten Slettens gamle Sang, -
aldrig glemt om hørt engang, -
stivner Blodet hos Enhver,
er paa engang fjern og nær,
som en Trolddom. Det er Løverne der jager.
I de store Maanenætter, i Masai Reserve.
Når Stjerner skælver blegnende paa Himlens Bryst,
drivvaad og hvid af Duggen lyser Høj og Dal,
gaar Løverne fra Byttet med et Blik mod Øst,
langsomt hjemover gennem Taager af Opal.
Højt paa den røde Himmel trækker Flok paa Flok af Gæs
Zebraer og Bukke vandrer, nikker i det vaade Græs.
Fra Masai-Manjattaens Ring
staar der Røg i lette Sving.
Og de unge Piger der, med Øjne som Gazeller,
aabner Laagerne af Ris for Kvæget mens de tæller,
smiler mens de gaar.
I den kolde Morgenluftning bræger deres Faar.
Paa de klare Morgners Sletter, i Masai Reserve.
Brølende Sandoas hvide Oxer drives ned
for at drikke under Guaso Nyeris glatte Bred.
Og mens Solen stiger stivner deres tusend Spor,
hvor de brede Buske med de gule Blomster gror.
Luften tager til at dirre, dirrer
som en Streng og Sletten hæves, daler saalangt Øjet stirrer.
Middagstimen bringer Lugt af Svovl og Svimlen.
Tusenfoldigt spejles Sommerdagene.
Langt borte løses de blaa Bjerge op og stiger op i Himlen.
Og paa Sletten under Bjergets Vinge
lyner det i Blink af Spyd og Ringe,
af Masaierne paa Vandring, evigt dragende.
Paa de store Luftsyns Sletter, i Masai Reserve.
https://www.youtube.com/watch?v=Bpt2kXtaibs
Kwaheri ya kuonana
RoseMarie
|
|
|
|
