|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
23
gæster og
122
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Her lidt gendigtning i nydelser, en poetisk postil af Elsa Gress: Under månens skive – hedder samlingen af alverdens herligheder, ja man finder endda en…
TAOISTISK SANG
Jeg vil uddrive visdom og forkaste lærdom,
mine tanker skal vandre i det tavse øde.
Evigt at angre gjort uret
vil aldrig bringe mit hjerte hvile.
Jeg kaster min snøre i flodens vand,
men min fryd er stor, som besad jeg et rige.
Jeg løser mit hår og går syngende frem,
fra de fire grænser synger mennesker med.
Dette er sangens indhold og omkvæd:
»Mine tanker skal vandre i det tavse øde«.
- Anonym, kinesisk.
VI ER DET DRIVENDE
Vi er det drivende.
Overfor tid der går,
vældigt og vægtigt står
det evigt blivende.
Alt dette farende –
snart er dets stund forbi,
først til det varende
skal vi os vi.
Kast ej ung mod og tro
bort på en vildsom fart,
flugt fra et indbildt bur.
Altet er fyldt med ro –
mærkets og lysets art,
ånd og natur.
- Rainer Maria Rilke.
EN SAMTALE
tilegnet Karen Blixen.
Da vi stod på de knuste sten
der i gangen, var det som
et vårlandskab rulledes op
mellem os. Farver så dybe
som ædelsten –
et livs gobelin,
indviklet og rig.
Jeg blev optaget,
inddraget i denne verden,
disse sindbilledfarver
lyste som ædel vin:
jet – det rummer mørke
for dem der har kendt det værste;
beige – pergamentet
hvorpå et brændglas rister
sindets sære runer;
turkis – denne duft af grønt
og blåt, mark og himmel –
fremhævet af blandingen.
Kunstner og kvinde var her,
hver i sit eget lys,
skarpttegnet mod en baggrund
af drømmenes sølv – alle
farver blandes i sølvet,
en sølvgongong, hvis fulde
resonnans en kunstner
væver til sjælens brokade.
- Barbara Howes.
*
I mosaikken ”Med solen i ryggen” af Halfdan Rasmussen, Ivan Malinovski og Erik Stinus finder man denne ironi af Franco fra 1962, ved siden af et billede der viser tre små piger foran en klynge fattige huse, hvor den ene gemmer sig nysgerrigt bag sine to veninder, står så texten:
”Vor
åndelige
sociale
og
økonomiske
fremgang
er
indiskutabel
og
gør,
at
vi
er
genstand
for
beundring
og
misundelse”.
Diktatorer har i enhver samtid haft det med at vende virkeligheden ryggen, illusionerne der opretholder deres selvbilleder tåler sjældent lys fra måne eller sol, da slet ikke lyset i disse tre små pigers øjne!
Her et digt, der sagtens ku beskrive hvad fattige familier oplever i vor tid, når islamister hærger som bødler med deres underlige guder under armen:
Det er som om der står én
bag et vindue
og hele tiden peger på mig
med et geværløb.
Den smerte i min ryg
lader mig ikke i ro.
Jeg mærker den
på gaden,
i metroen, i sporvognen,
hjemme hos mig selv.
- af Jesus López Pachero
mvh
Simon
|
|
|
|
