|
1
registreret
(1 usynlig),
151
gæster og
125
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Det er virkelig tunge sager, det skete i Paris, en tung og virkelig byrde for ikke mindst de dødes efterladte, men også for os andre overalt i Europa. Tragedier af denne art får imidlertid de fleste demokrater til at stå sammen om demokratiets væsen og hinanden, og særlig får den slags os til at stå sammen imod grusomheden, hensynsløsheden og den stupiditet, som disse radikale islamister forsøger at opløfte til ædle handlinger i deres guds navn.
Hensynsløse mord som dem vi nylig har været vidner til, har aldrig været nogen ædel gerning, hverken af religiøse eller politiske årsager, ikke engang i krige – og mon ikke, at særlig muslimer i stedet mener, at deres gud i dette nu må være særdeles ulykkelig tung af gråd på de efterladtes vegne.
At sprede frygt og fortvivlelse gennem terror, vil aldrig ødelægge demokratiske grundpiller, eller de mellemmenneskelige værdisyn og hensyn, det kan højst få vore politikere til at sige en række uigennemtænkte ting og sager for en tid, så det vil aldrig lykkes for islamister at ødelægge demokratier indefra, for deres betændte had til personlig frihed er en byrde som de selv må bære. De bygger blot en mur op omkring sig selv, og ender med selv at dø uden menneskelig nærhed og omsorg, midt i et fortvivlende totalitært samfundssyn som flere og flere islamiske trosfæller må tage afstand fra, fordi man indser at livet ikke lader sig udleve på den måde. Og hvad er det også de efterlader deres børn? Så de vil bare blive glemt, som havde de aldrig levet.
Morten Nielsen skrev engang i 43’ disse linier, midt i en tid hvor fortvivlelsen over grusomheden også var ubærlig:
Verden er vaad og lys –
Himlen er tung af Væde …
Hjertet er tungt af Lykke,
lykkeligt nær ved at græde.
--
Midt i fortvivlelsen over hver eneste død, fødes imidlertid noget ganske andet end det had disse radikale islamister bærer i sig, ikke mindst i lyset af deres fejhed: Der fødes et sammenhold omkring hvert eneste frie menneskes rettigheder – rettigheder der aldrig lader sig knægte af ufrie og feje mennesker uden æresbegreber. Det er denne friheds stolte traditioner som det nuværende Frankrig er bygget op omkring, og som har kostet så ubegribelig mange menneskeliv.
Og mon ikke også alle står sammen om de efterladte i denne tid, ligesom alle står sammen om Frankrigs tab. Det er jo helt forfærdeligt, at vi skal bruge tid og kræfter på at bekæmpe det rene galskab, når tiden kunne bruges meget bedre. Men sådan er det desværre, når det religiøse vanvid ender i planlagt grusomhed, hvor friheden til at udtrykke lykke og udsigten til fremtiden trues.
mvh
Simon
|
|
|
|
