annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15713427
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2384425
Et andet syn 1993640
Åndelig Føde 1531563
Jesu ord 1526022
Galleri
Jorden
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 518 gæster og 62 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet

Hej og go'morgenn til dig, Simon

Tom på Thurø må jeg vist også ha' fat i og læse :)) og flere beskrivelser af bogen gjorde mig også interesseret i Bjørnvig og hans egne mange erindringsbøger. Bogen "Pagten" om venskabet med Karen Blixen fik mig til at gå på yderligere opdagelse ved hjælp af Google :)). Jeg husker, at vi tidligere her i mellemrummet netop har været inde på netop deres specielle venskab.

Men her får du nu lidt fra "Den afrikanske farm" om luftens vingesus, som måske også allerede ligger herinde i forvejen? Karen Blixen kaldte flyvningerne over Afrika med Denys Finch-Hatton "Den største og mærkeligste Glæde i mit Liv paa Farmen".


Man har vældige Udsigter, naar man kommer op over de afrikanske Højlande. Her er store, forbavsende Sammenspil og Omvekslinger af Lys og Farver... Sproget mangler Ord for de Indtryk, man faar under Flyvning, og man kommer med Tiden til at finde paa nye Ord for dem. Naar man har fløjet over Rift Valley og over de to udslukte Vulkaner, Suswa og Longonot, saa er man vidtbefaren, og har været i Landene paa den anden Side af Maanen. Til andre Tider flyver man maaske lavt nede, man ser Dyrene paa Sletterne, og føler for dem, som Gud gjorde, da Han lige havde skabt dem, inden Han endnu havde faaet Adam til at give dem Navne.

*

... pludselig kom Søen til Syne. Den hvide Søbund skinner gennem Vandet, og giver det, naar man ser ned fra Luften, en overraskende, ubegribelig, azurblaa Glans, saa klar, at man et Øjeblik lukker Øjnene. Vandspejlet ligger midt i det blakkede, brunlige Land som en mægtig lysende Aquamarin. Vi var højt oppe, nu gik vi ned, og idet vi sank, saa vi vor egen dybblaa Skygge flyde under os paa den lyseblaa Sø. Her lever mange tusinde Flamingoer, og ved vor Ankomst spredte de sig under os i store Ringe og Vifter som en synkende Sols Straaler, som et kunstfærdigt Kaleidoskop, et dejligt kinesisk Mønster paa Silke eller Porcelæn, der blev malet, og malet om, medens vi saa paa det.



Morgenhilsner fra luften
RoseMarie
Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
28/04/2024 15:42
Min ”religion”
af Arne Thomsen
28/04/2024 13:31
Tanker - idéer - visioner.
af Anonym
27/04/2024 10:20
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Anonym
27/04/2024 09:52
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Fare for, at stilladset ved Børsen kan ..
28/04/2024 21:48
Biden og Netanyahu har talt sammen
28/04/2024 20:46
Nødhjælpsorganisation genoptager arbej..
28/04/2024 18:53
Prins Harry markerer tiåret for Invictu..
28/04/2024 18:32
Brøndby snubler i guldkampen, men undg..
28/04/2024 18:21
Nyheder fra Religion.dk