|
0
registrerede
3091
gæster og
202
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej i regnen, RM..
Smukt digt, og så ligefrem fra en endnu levendes varme hånd, juhuu..;)
Helt slipper du nu ikke for en førhen åhh så levende, for her kommer lidt ”rudimentær rimfrostlyrik” til din rude – det er fra en Kristensen’sk Tom, der ikke selv mente naturdigtningen var hans livstykke. Man kan i ”Tom på Thurø” læse historien om Ove Abildgaards og Thorkild Bjørnvigs besøg i Onkel Toms hytte, en underholdende læsning med lyden af klirrende flasker og duften af lyrisk ånde, med indrømmelser af enkelte kunststykker der naturligt nok har lunet i storbyens øjne.
Ingen der kendte ham mente dengang, at Tom Kristensen havde en kinamands chance for at overleve væk fra Københavns små oaser, men de tog så gruelig fejl af bokserdrengen i Tom, der på afstand blot så storbyen m.m. i et lidt andet lys, et der længe efter glimter så levende i vore øjne.
I skoletiden var han jo også pensum, og jeg husker hvordan vi i læseferien slangede os i græsset til en lidt kvalm fornemmelse af Hærværk, der så senere blev læst med lidt andre øjne, og i dag, blir man nærmest lysegrøn af en beundrende misundelse over hans naturlige blikfang, der pilkede den ene vidunderbasse ind på bøttepapiret efter den anden. Så her en tidløs isblomst til din egen rude, og som ligefrem er synet i en syngende busk:
Isblomster
KULDEN lyser flammevild derude.
Solen gløder i det kolde bad.
Frosten breder Isen paa min Rude
som en Skov af tropisk Kuldehad.
Palmeblade staar med lange Flammer,
men med Isens aandehvide Skær,
ud fra Vinduesrudens mørke Rammer
som en farlig Kres af dragne Sværd.
Bregner hælder deres klare Vifter
over Skovens stejle Frostvejrspas,
og det lyner gennem Isens Rifter
som et Hjulspor, fyldt med knækket Glas.
Blade skyder frem af deres Skede
med et Bladkød som den blanke dag,
pludseligt som i en tropisk Hede,
skabt som i et inspiréret Jag.
I et Bundt af lette Fluevinger
glimter Blomster fra en tornet Hæk,
og de klirrer skarpt, og Hækken ringer
gennem isen med et køligt Knæk.
Men bag Isens knitrende Lianer
anes Himlen som et ildfuldt Syn
som det blaa i fjærne, blaa Vulkaner,
Sol og Is og lunefulde Lyn.
Ak, men dette skulde jeg jo kende,
det vulkanblaa bagom Skovens Bræm,
og jeg aner nu, hvor jeg er henne:
til min blaa Drøm er jeg naaet frem.
Jeg har rejst paa Jordens stærke Strømme,
jeg har døjet Angst og farligt Vejr,
men har fundet mine vilde Drømme
opfyldt paa min Vinduesrude her.
- Tom Kristensen, fra Den Syngende Busk.
Der er noget helt vidunderligt forfriskende over disse regnvejrsdage, en gåtur med vådt hår mellem halvt afklædte træer med dryptud, og så bare hjem i den lune rede og brygge noget skoldhed kaffe, ja det er sgu da lige til at blie helt Højholtsk af…;)
mvh & dryp, dryp, dryp…
Simon
P.S.: i sådan et vejr bør man forøvrigt høre Steely Dan’s album ”Aja”; men Donald Fagan er åbenbart nærigt bange for at gå glip af et par dollars, så jeg ka altså ikke finde det til dig på Tuben!
|
|
|
|
