|
0
registrerede
549
gæster og
242
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Ja, det er virkelig så godt, så godt … naturen i dem, han brysk, udfordrende og jublende i stormen, hun favnende sine guldæg med varsomhed, udstrakt mod hinanden med dunkende accept, noget er hjemme – det er ikke spor svært at forstå, når du sir’…der er kun ja’et tilbage..;)
Svært er det at sidestille anråbende for livet, forvandlingen, det pludseligt enestående forår, man er en rejsende i kulmination, når digte fremragende fører én med sig. Ja … her et andet, en form for status midt i de omsiggribende forvandlinger, der nok fødte den inderlige vaklen på skellet, der også brændte i Borum og Inger:
Forvandlingen
Dine Lænder er ild.
Din mund er en brændende stjerne.
Jeg selv er en smal Stribe Taage et sted i det fjerne.
Jeg selv er en Storm,
en stum, mørn Storm over Mørket og Tavshedens
Kyst.
Ulegemlig Glød der forbrænder mod dit Bryst.
……Stille, helt stille –
og du er den lyse Nat og den vilde Vin,
det tøvende Rum og Vinduets lette Gardin.
en lys Bund af Sand
under vand der er skinnende grønt som den
stigende Dag.
En Hånd lagt løst over min – og et Åndedrag.
- Morten Nielsen.
Det ka’ være Tutti, eller den mørkhårede skønhed i klubben, men der er ikke meget der ka forstyrre ham ;)
goaftens nyd – sikke et efterårsskin, i dag! ;)
Simon
|
|
|
|
