|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej igen Simon
Ja, når du siger JAC, så siger jeg Borum :)) her hvor han som JAC også skriver til kvinden og kærligheden i sit liv.
Mit liv
Jeg følger mit liv
hen over alle afgrunde
forfølger mit liv
forføres af mit liv
til større dristighed
end jeg kan stå ved
jeg kryber med mit liv
ind under bjergene
mit liv har sin rede derinde
Mit liv råber mig ind til sig og jeg
stryger dets blinde pels
med min lille latter hør den
jeg kanter mig ud og ind
mellem mit livs dage
jeg aflæser på hudens skærm
den daglige afstand
til livet
Blåfrosne sygelige lillebitte
liv kom
jeg har ondt af dig
varm dig
jeg har opgivet al forfølgelse
jorden er mig for tryg
bombarder mig med liv
jeg vil ikke beskyttes
kast livsbomben
midt i mit kød
Jeg er stadigvæk angst og vejløs
jeg har endnu ingen oprydning foretaget
i det støvgrå kontor hvor jeg bor
men jeg længes
og jeg ånder
og jeg
åh hold kæft brug mig op elsk mig hører du
*
Til Inger 16.1.65
Man giver mig grænser,
man rækker mig midtpunkter og periferier.
Men i virkeligheden
eet eneste og uudstrakt.
Hvergang du nærmer dig
er jeg lidt nærmere.
Hvergang en af os vender sig bort
bliver en sol et sted sort.
I lokker mig ind,
I lukker mig ude.
Men i virkeligheden
er virkeligheden
det som ikke kan rummes.
Herregud, tænk dog på
hvad et menneske er.
Hvor lidt, hvor ringe,
hvor blodfattigt og snart borte.
Du snører mig ind,
jeg løser dig fri
og vi danser ja danser
og det er godt
og der er stjerner.
Men tænk dog på
hvor langt endnu.
Se, tag oppå neglen
blot eet sekund,
kan du se, overskue det?
Jeg snører dig ind,
du løser mig fri
og vi synker og hvilen er god.
Kom du nærmeste
nærmere endnu.
Men i virkeligheden
er vi altid (udentid)
hvor vi er. Hører du!
Hvor er du?
Det er mørkt
og det er sneslud
og der er sølvmåne
og menneskeånde.
Herregud hvor meget verden
et menneske indsuger udstøder.
Hvergang du trækker vejret
ér jeg hos dig.
Dans som vi danser,
brænd dette ord.
Men i virkeligheden
er vi ild luft vand
og jord.
Hilsner i dagslys
RoseMarie
|
|
|
|
