annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15536443
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372315
Et andet syn 1980797
Jesu ord 1518396
Åndelig Føde 1465686
Galleri
treram på vej i luften over  Mississippi 1952, uheld i Mexico
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 311 gæster og 51 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet

Hej RM..

Spillemand under et oliventræ

Jeg havde længe hørt det, men jeg troede, jeg havde fået solstik, så i første omgang tog jeg mig ikke af det.
Men det blev ved … i flere timer.
Så var jeg klar over, at jeg ikke havde fået solstik. For enten falder man om af solstik og hører absolut intet, eller også er det ikke solstik, og så hører man virkelig, hvad man hører.
Det som mit lydhøre øre opfattede, men som jeg havde svært ved at tro på, var anden satsen af Paganinis koncert nr. 1 i d-dur op. 6 udsat for violin, og det var ikke naboen, der spillede hverken på radio eller grammofon, for han sad stadig i Nordfrankrig og drømte om, at han kunne få solgt den forbandede kolonialhandel, så han kunne komme ned til sit elskede Provence.
Nej, tonerne kom fra et eller andet sted i det ubeboede skovområde på den anden side af vejen.
Der kunne heller ikke være tale om en omstrejfende naturelsker med sin transistorradio i hånden eller en parkeret vogn med bilradioen gående for fuld drøn. Bilen var utænkelig af den grund, at kun dyr og mennesker kan færdes i terrænet, og transistorradioen duede heller ikke, for det var ganske afgjort live musik. Den samme sats blev spillet om og om igen med variationer, enkelte strofer blev repeteret.
Et sted i landskabet stod et menneske med en violin og øvede sig på at opnå den fuldendte beherskelse af andensatsen af Paganinis koncert nr. 1 i d-dur op. 6. I mine øren lød det fremragende. Jeg var temmelig sikker på, at det var en violinvirtuos, der øvede sig.
Da rejste jeg mig beslutsomt fra mit udendørs arbejdsbord og sagde til Annalise. »Jeg går en tur i skoven, jeg vil gerne møde Yehudi Menuhin.«
»Har du fået solstik?« spurgte Annalise.
»Nej, jeg har netop ikke fået solstik.« sagde jeg.
Nu hørte Annalise det også. »Ja,« sagde hun. »Du har ret. Hvis det virkelig er Yehudi Menuhin, så inviter da hjem til et glas vin.«
Jeg begav mig på vej. Katten fulgte mig. Den holder lige så meget af at gå tur som en hund. Den trasker i hælene på en, og engang imellem springer den op i et træ for at nyde udsigten. På det punkt adskiller den sig fra hunden.
Vi gik gennem krat og kravlede over stenmure og kom til et åbent område med spredte oliventræer.
Og dér under et skyggefuldt oliventræ stod manden med sin violin under kind, ulasteligt klædt i badebukser. Han stod foran sit nodestativ, fuldstændig optaget af sin kunst. Han spillede guddommeligt.
Katten og jeg satte os på en sten og lyttede tavse og andægtige.
Men spillemanden var ikke alene i naturens koncertsal. Rundt om os spillede cikaderne. Deres musik kan undertiden være øredøvende midt på dagen, næsten enerverende, men Menuhin lod sig ikke distrahere, og det varede heller ikke længe, før jeg kun hørte hans violin.
En halv time efter gjorde han en pause.
Først da fik han øje på mig.
Jeg gik hen til ham og spurgte, om han havde noget imod, at katte og jeg lyttede til ham. Det havde han ikke. Jeg kunne ikke lade være med at spørge ham, hvorfor han stod her i Provence under et oliventræ og spillede Paganini.
Det viste sig, at han gik på musikkonservatoriet i Paris, men nu var han på ferie i Provence, og han kunne ikke tænke sig at holde ferie uden sin Stradivarius. Imidlertid havde det vist sig ganske umuligt for ham at komme til at øve sig på det hotel, hvor han havde indlogeret sig. Enten forstyrrede han de øvrige gæster, eller også blev han selv forstyrret af uvedkommende støj fra sine omgivelser. Så han kørte ud af landevejen, drejede ned ad en lille grusvej, parkerede vognen og satte sit nodestativ op i grøftekanten.
Har var ikke nået langt med Paganini, før nogle mennesker kom løbende fra et sommerhus i nærheden og spurgte, om han var blevet vanvittig. Da han benægtede det, bad de ham finde et andet sted at udøve sin kattemusik.
»Jeg kunne se på deres bil, der holdt uden for huset, at det var parisere, og de plejer dog ellers være utrolig tolerante over for støj,« sagde den unge virtuos. »Men med musik er det åbenbart noget andet. Nå, men jeg skyndte mig naturligvis at pakke sammen, undskyldte mange gange og fandt et mere øde sted, hvor jeg satte vognen og travede herhen, hvor jeg kunne være sikker på at være langt fra beboelse. Og her vil jeg så øve mig resten af tiden – hvis jeg da ikke generer nogen med det.«
Han tilføjede, at han følte, at han her ude i naturen, i den rene, friske luft, midt i et stykke uberørt Provence, spillede bedre end nogen sinde. Men måske hang det sammen med, at han var født i Sydfrankrig, og her på dette sted, hvor han havde sine rødder, blev indfanget af en fortryllelse, en naturkraft, der fik ham til at yde det ypperste.
Jeg indbød ham en forfriskning, men han bad om, at det måske måtte være en anden dag. Han var ikke færdig med Paganini for i dag.
Katten og jeg trak os stilfærdigt tilbage.
Bag os hørte vi igen anden satsen af Paganinis koncert Nr. 1 i d-dur, op. 6, og lige for øjeblikket tav cikaderne – enten i ærbødighed for en større mester på musikkens område, eller blot fordi de nu engang ind imellem vanen tro holder pause.
Men jeg spekulerede på, om jeg virkelig her i Provence, ude i naturen under et tilfældigt oliventræ havde opdaget en ny Yehudi Menuhin.

- tyv ranet fra Erik Poupliers vidunderlige bog ”Mit slot i Provence” (1979); og det tror jeg nu heller ikke han har noget imod, slet ikke når jeg lægger en lille øren-godbid nederst – lyt selv:
https://www.youtube.com/watch?v=6rQMI8t_8-w

mvh
Simon
Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
International domstol beordrer Israel at..
28/03/2024 17:51
Pingvinerne i Guldborgsund Zoo har fået..
28/03/2024 17:33
Sam Bankman-Fried får 25 års fængsel ..
28/03/2024 17:08
Rusland: Gerningsmænd bag formodet terr..
28/03/2024 16:27
Holland vil bruge 18,6 milliarder kroner..
28/03/2024 16:05
Nyheder fra Religion.dk