annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Gymnasie billede
Hvem er online?
0 registrerede 162 gæster og 335 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet

Hej i månenatten, RM…;)

Genså forleden programmet ”Noget om Halfdan”, der skaber en sær fornemmelse af at stå i vejen midt i en blodåre, alt imens livets reminiscenser ryddes af vejen og bæres ud i haven, og mindedes snakke her på debatten om de gamle oder og spørgsmål til poesiens muligheder i og for mennesket og samfundet, noget i retning af Wallace Stevens forkyndelse af forholdet mellem dens eksistens som kunstform og vores eksistens som samfundsborgere; men relationen mellem Halfdan Rasmussen og ”de lånte øjne” er jo i filmen så personlig åbenbar og smuk, som kun han kunne sige det, og den ka jo også være så meget, ja måske endog skabe en smule orden i det der lagres os, forholdet mellem en ydre virkeligheds påvirkninger og et følsomt indre.

Nobelpristageren Seamus Heaney, der pludselig døde for et par år siden, skrev: ”Jeg værdsætter med andre ord poesien, fordi den er sig selv, og fordi den er en hjælp, fordi den er i stand til at skabe en flydende og livgivende forbindelse mellem sindets centrum og dets ydre omkreds” – til sin kone sagde han kort før sin død, ’Noli timere’ (vær ikke bange) –

og fra digtsamlingen Human Chain (2010), dette:

The door was open and the house was dark’
in memory of David Hammond

The door was open and the house was dark
Wherefore I called his name, although I knew
The answer this time would be silence

That kept me standing listening while it grew
Backwards and down and out into the street
Where as I’d entered (I remember now)

The streetlamps too were out.
I felt, for the first time there and then, a stranger,
Intruder almost, wanting to take flight

Yet well aware that here there was no danger,
Only withdrawal, a not unwelcoming
Emptiness, as in a midnight hangar

On an overgrown airfield in late summer.

*

Den 2½ meter høje tandfe med skæg og gule tænder, står så ganske absolut som mit udtryk for ubehaget ved at ligge dér og glo ret op i et par blødskudte øjne og til overpris, deri har du så ganske ret – liggende dér, føler man sig jo ikke akkurat som Seamus Heaneys Beowulf, måske snarere som Halfdans strube, når snakken kommer ind på ungdomsvennen Morten Nielsen. Pjat tilside, de er selvfølgelig gode at ha’, tigerdyrene dér, selv om de velsagtens ku skære en tredjedel eller mere af prisen.

Ha en god weekend RM ;)
Simon
Seneste indlæg
Egen tro - og andres
af Arne Thomsen
17/09/2025 22:52
Misforståelsen
af somo
12/09/2025 08:31
Dumme svin
af Hanskrist
10/09/2025 10:25
Lys
af Hanskrist
06/09/2025 11:11
Troens frihed
af Tikka
03/09/2025 00:05
Nyheder fra DR
Jernbanebom i Kirke Eskilstrup påkørt ..
19/09/2025 09:44
Jysk har rekordstor omsætning
19/09/2025 08:37
Venedig er stadig træt af turister og u..
19/09/2025 08:12
Charlie Kirks enke bliver direktør i ha..
19/09/2025 08:10
Det skal være gratis at tage lokalbusse..
19/09/2025 07:59
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Jødeforbud i tysk butik afspejler stige..
19/09/2025 07:30
Anmeldere kalder Tobias Rahims nye album..
19/09/2025 07:01
Menighedsråd får kritik for at bruge 2..
19/09/2025 06:40
Venedig vil ramme masseturisme med udvid..
19/09/2025 05:51
Jysk lander rekordsalg i år med global ..
19/09/2025 05:46