|
1
registreret
(1 usynlig),
1457
gæster og
196
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Et stille halløjsa
... her lige midt imellem natningens stilhed og nydningens morgen, hvor mit hoved stadig hører et ekko af Inger Christensens stemme og stemningen fra Aprilbrevet. Forandrende, forundrende, forløsende, belyst og oplyst, udfoldet og samlende ...
°°°°°
Med som til sprog
intet andet
end himmel,
ingen hamren
med knyttede
næver,
kun digtet
der frit
folder
fremtiden ud
som en faldskærm
af silke og stilhed,
en vifte
af skiftet belysning,
lidenskabelig
stjernesendt
stejl
ligegyldighed
spundet
til sind,
mens vi går
på vores egen
lidt rullende måde
rundt om solen.
Så er vi ved huset.
Jeg håber, du sover og drømmer dejligt og har fået ro efter gårsdagens hændelser og ikke har mareridt om tandfeen med de gule tænder og den glubske pengemund ;)) ... og jeg, som ellers altid har gået og troet, at tandfeer var både trøstende og givende?
Nej, ingen mareridt om tandfeen, så hellere drømme som her på modersmålet og det Tafdrupske sprog med "Trækfuglens kompas" i hånden, så man altid kan finde hjem :))
Ordene rejser
Jeg bor i et andet land, men forlader
alligevel ikke mit hjem.
Alfabetet tager jeg med
og grammatikkens strukturer,
ordenes betydning og betoning.
Uanset hvor på kloden
jeg slår mig ned,
bor jeg i sproget,
jeg er født ind i.
Ingen storm af andre sprog
vælter mit omkuld.
Jeg er jeg
i mit eget sprog -
drømmer på det, der tilfældigt
blev mit modersmål.
Jeg skriver hjemme,
skriver ude,
overalt det samme:
Ordene har trækfuglehjerte,
viser dissektionen,
de vil nå en anden,
og jeg lever
med disse fugleord, deres sang og hæse skrig.
Pia Tafdrup
Tidlige morgenkaffeduftende hilsner til dig
RoseMarie
|
|
|
|
