|
1
registreret
(1 usynlig),
430
gæster og
104
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Her lidt fra to ”overkryddere”, i Hvedekorns Bogserie 1953:
LAMPENS GULE KLODE
Lampens gule klode
Oplyser stuens nat.
Den der har lidt sol
Er ikke helt forladt.
Jeg vil fange blæsten
Og lære mig dens sang.
Jeg vil se med øjne,
Der ser for første gang.
Jeg vil gå hos barnet
Glemme hvad jeg ved.
Der findes ingen grænser,
Alt er mulighed.
Jeg tør næppe bruge
Selv de mindste ord.
Verden er så dyb,
Så grænseløs og stor.
- Erik Knudsen.
STILHED FRA LÆNGE – SIDEN
Man bliver sig selv så fortrolig
ved langsomt at slentre i sne,
lydene kommer så stille
fra steder, jeg ikke kan se.
I går slog de lydt mod mit hjerte,
de kommer så stille i dag
og viger for andre stemmer,
der møder mig indefra.
Og skovlenes skramlen i gaden
og sporvognens klare klemt
løsnes og driver tilbage
til stilheder, jeg har glemt.
En damper, der losser brædder,
hvidner og tones hen
og sejler i dag i en stilhed,
jeg nu først har fundet igen.
Å tænk om det netop var verdens
sidste snevejr, der sneer,
og jeg på en tilsneet klode
opslår mit vinterkvarter,
hvor stilhed vil skjule min viden
om angst og uroligt begær,
og rummet går under i sneen,
mens jeg er mig selv så nær.
- Morten Nielsen.
mvh
Simon
|
|
|
|
