|
1
registreret
(1 usynlig),
493
gæster og
30
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon og hallehøjsa i natten :))
Ja, endelig kom læse- og skrivetankerne til hende igen. Måske var det vinden, der tog fat i hårrødderne og førte hende langt væk og mere på vildveje end på hjemveje. Men heldigvis tog vinden af, og regnen tog over, og hun tog hjem ... og her er hun så igen :)))))))
Hermed er der åbnet op for en rejselysten herre, som ikke er sådan at blæse omkuld i en smule vindstød af stormstyrke. Her tænker jeg på Vagn Lundbye og alle de fortællinger, han har delt med os igennem årene. Fortællinger af mange slags og om mange forskellige landskaber og kulturmøder.
Jeg har ikke selv læst så forfærdelig meget af hans store forfatterskab. Men jeg har flere gange scrollet ned over de utallige titler i hans forfatterskab. Hver gang jeg er stødt på hans navn, har jeg slået læse- og lyttelapperne godt ud ... ja, også du har har et par gange her på Trosfrihed refereret til hans vid og hans fortælleevne, der altid ta'r udgangspunkt i det, der er andet og anderledes og mere end ham selv :))
Ingen tvivl om, at jeg synes godt om ham og hans holdning til det at kigge ud for at få indsigt, og altså også derved at opnå en indsigt i sig selv og sit eget indre ... netop ved udsigten :))
Her fortæller og refererer han til bogen "Trefoldighedsbarn" fra 2002 :
"Jeg er et stærkt menneske, ingen tvivl om det. Men der tales så meget om at gennemleve sine traumer og frustrationer - det har jeg aldrig gjort. Jeg har bare sprunget længdespring, jeg er bare blevet officer, jeg har digtet min egen verden som forfatter. Jeg har aldrig været til psykolog. Jeg taler jo altid om, at i og med et ord bliver skabt, så skaber man også det, som ordet dækker over. Og jeg har ikke haft de der psykologiske vanskeligheder, som der er forskellige ord for. Nej, det har jeg ikke. Jeg har hele tiden skullet klare mig selv og stolet på mig selv. Men i og med at jeg skulle til at lave den her bog, så rodede jeg ned i et sår. Så begyndte jeg at ligge vågen om natten - det havde jeg aldrig prøvet før."
Måske sluttede verdensrejserne her med denne indsigt og fremtidige hensigtserklæring ...
"...jeg er færdig med de store rejser. Faktisk tror jeg, det er sådan nu, at de svære rejser går ind i hinanden, ikke ud i verden".
Og lyrikken har han såmænd også bevæget sig ud i og ikke ind i, her i digtet "Medskabning".
Vi forstår kun ved sammenligning
Alt hvad der ikke kan sammenlignes
forstår vi ikke
Alt hvad der er enestående
forstår vi ikke
Vi forstår kun ved sammenligning
Derfor forstår vi den norske hvalfanger
når han fra sit armerede fordæk
sigter på en hval med sin harpunkanon
som kan indbringe
så og så meget olie og kød og valuta
Men hvalen derude, fredelig som mælk
i den oceaniske anderledeshed
forstår vi ikke
Derfor forstår vi lægevidenskaben
og dens moderløse rævekager
fostervandsprøver og kunstige befrugtninger
som skal gøre de ufødte børn
til tro kopier af os
Men barnet selv, dets eventyrrejse
mellem fisk og blomst og floddelfin og os
forstår vi ikke
Derfor forstår vi krige og udryddelser
som tjener det sammenlignelige formål
at gøre andre folkeslag globale
og forvandle dem til villige købmænd
som kan ruineres
Men et lille anderledes folk
som ikke tager mere fra verden
end det om nødvendigt kan give tilbage
forstår vi ikke
Kina og dets rædselsherredømme
som torturerer deres egne unge
og udrydder hundredtusinder tibetanere
og tvangssteriliserer deres kvinder
forstår vi og akcepterer
så længe Kina vil handle med os
Men Tibet og dets hellige folk
som tror på godhed og venskab
forstår vi ikke.
Der er noget galt med en kultur
som kun kan sammenligne
og forstå det, som ligner den selv
Der er noget galt med mennesker
som ikke kæmper for menneskets ret
til at være usammenligneligt
Som en bardehval i det moderlige hav
som et lille glad barn
som det fredhellige folk på Verdens Tag.
Vi må lære at sammenligne det
som ikke kan sammenlignes
Vi må lære at forstå
at kun når vi er anderledes
som børn og hvaler og tibetanere
er vi os selv
og medskabning.
Hilsner her i natten og på snarligt mellemrumsgensyn
RoseMarie
|
|
|
|
