|
0
registrerede
36
gæster og
195
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
H. Rasmussen fortsat:
Her digte om en tillidsvækkende tro,
der som transmitterstoffer flyder i hjerner
den dag i dag – og som i århundreder
vandt indpas, og byggede bro:
Brændt som en heks på torvet
Vi søger efter en sandhed.
Ikke bag store ord,
ikke hvor stål og sprængstof
hamrer mod rum og jord.
Vi søger efter en sandhed,
som ikke er hel og rund,
en sandhed gemt i et hjerte
eller en blomsterlund.
Vi ved at den sandhed findes!
Engang gik en mand omkring
og fældede denne sandhed
ind i hver levende ting.
Træerne synger om den.
Børnene er den nær.
Den taler i elskerens øjne.
Den tier i bål og sværd.
Menneskesønnen på korset
kendte den, da man drev
naglerne i hans fødder.
Og tonekronen skrev
sandhedens blødende runer
over hans rene blik.
Han råbte den udover verden
før han forgik.
Han delte med gavmilde hænder
sandhedens gave ud.
Nogle har den i hjertet.
Mange kaldte den gud.
Guden var ikke en guddom.
Hjertet var gud i den,
som tog mod hans rige gave
og skænked den bort igen.
Siden blev sandhed bundet,
solgt for billig pris,
udstedt af ågerkarle
som veksler på paradis.
Den hang som en narrebjælde
over hver nyfødt dag
og førte til retterstedets
blødende nederlag.
Vi søger efter en sandhed!
Vi ved den blev ågret væk,
skænket i horehuse
og skjult under løgnens blæk,
brændt som en heks på torvet,
opstanden og brændt igen.
- Å kunde vi finde den sandhed
og rejse vor jord på den !
*
Vogt dig for den
som kræver al din tro
Vogt dig for gode tankers skyggehær.
Vogt dig for den, som står dit hjerte nær.
Værn om det rene liv. Men vogt den mund,
som binder din med kys og samme stund
forråder dine kærtegn, slår dit blik
med kulde bag de kys han aldrig fik.
Vogt dig for den, som stjal en skøn idé
og lod dens hjerte fyge med sne.
Knæl ikke i støvet for din gud.
Se ham i øjnene og driv ham ud
af dine tanker når hans hånd går vild
og skaber kulde hvor du skænker ild.
Vogt dig for den, som kræver al din tro,
men aldrig lod din tvivl få lov at gro.
Vogt dig for den, som lod den hvide sne
dække hvert lille spørgende: måske!
Han er din fjende! han er din utro ven!
Naglen i hænderne. Lansen i din læn.
- Halfdan Rasmussen, På knæ for livet.
mvh
Simon
|
|
|
|
