|
1
registreret
(1 usynlig),
455
gæster og
135
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Ohøj i natningen RM..
Jah, Wergeland var en af de helt store, og et af de største digte i norsk poesi var måske »Følg kaldet« samt andre smukke sager. Ser man bort fra den profane religiøse digtning, med dens indlysende agenda, så har lyrik sin oprindelse i tanker og følelsers søgen efter en social proces, der når den er central og adresserer sorger og glæder i det fælles liv, samler folk. En sådan samlingsfigur var Arnulf Øverland, hvis ”kampdigte” i besættelsesårene indbragte ham fire års ophold i tyske fængsler og koncentrationslejre – mens Danmark levede under en ”overenskomst” der sorterede under Rippentrop, med Buhl og Scavenius som de ansvarlige for opgivelsen af de grundlovssikrede menneskerettigheder, var Norge helt styret af SS-folk som Terboven, noget der kunne mærkes og ansporede mange knyttede næver, og manges liv gik tabt. Her lidt poesi fra tiden tilbage, og eftertiden indenfor murene:
DET DAGES I NORGE
Der ligger øde heier hen
og endeløse myrer.
Der tynnes skog, der rømmes grend,
som bankene bestyrer.
Der ligger pansatt industri,
og landets fedre hænger i
og frelser fedrelandet
fra folkets tyrani!
Da vi blev kvitt den danske fyt
og svenkenes kavalerer,
da smatt der inn, hvor de gikk ut,
en trivelig grosserer.
Og mager er han ikke blitt.
Men hvorfor har vi blødd og stridt
mot fremmed herrevelde?
Vårt folk skal være fritt!
En prest skal være god og mett
og dundre og forbanne.
En kriger skal ha stramt korsett
og dø for fedrelandet.
Men hvorfor skal en hjemløs trell
betale direktørens gjeld
og digre etegilde,
når han er sulten selv?
Vi utan fedreland forstår
omsider, hvad man sa oss:
Det v a r en skam – men var det vår? –
at man tok landet fra oss.
Bebreid oss, hvad I selv har gjort!
I elsker landet? Selg det fort!
For snart tar vi tilbake
det, I har spillet bort!
For fedrelandet vil I slåss,
det er vel faneeden?
Men våpnene er vendt mod oss!
Vi mærker kjærligheten!
Du som vil kjempe for vår fred,
hvem er det du vil kjempe med?
Du som vil verge landet,
vil du slå folket ned?
Vi tømret hus, vi satte plog,
der bare lyngen grodde;
vi rydder plass i myr og skog,
der aldri nogen bodde.
Slik har vår slekt i tusen år
i tålsomt slit og unge kår
hver dag erobret jorden,
og derfor er den vår!
Hvad er i dag vårt fedreland?
Et kammers og en gate!
Å elske det går kanskje an;
men vi kan også hate!
En sliter tredemøllens trin,
og stanser ved en lukket grind,
og vi skal elske landet
og slipper ikke inn!
Når vi får pløie egen jord,
der vi kan være trygge
og vite, det er her vi bor,
og våre barn kan bygge,
da skal vi gjøre hvad vi kan
med hånd, med hjerte og forstand,
og vi skal også verge
vårt e g e t fedreland!
- fra digtsamlingen Den røde front..
DE SAMME STJERNE
De samme stjerner,
som lyste på min ubetrådte sti,
går tyst og glitrende inatt forbi.
Fra sengen i min celle, der jeg sitter,
ser jeg dem sveve bakom rutens gitter.
Den veldige Orion finner plass
i en av disse rammer utan glass!
Her spenner evigheten ut sin bro
mot mennesket, som aldri gir sig ro.
Her er en stillhet, rislende og sval
som brenning om en ø av vit koral,
en stillhet, sort og tett av hjerteslag
og av tilbakeholdte åndedrag! –
som da tre hellig-konger stod og frøs
en vinternatt ved døren til et fjøs!
*
Nu er der mange tidehverv gått hen;
men faller sneen,
da kommer alltid kongerne igjen.
De leter efter barnet og dets mor,
for de vil drømme tingene, de tror.
De liker ikke, at en tømmermann
skal gøre drømmen skremmende og sann.
De elsker stjernen over sorg og nød,
den samme stjerne,
den samme marmorbleke offerdød!
- Arnulf Øverland, Vi overlever alt.
mvh
Simon
|
|
|
|
