|
1
registreret
(1 usynlig),
488
gæster og
2280
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hejsa RM…
Fine sager fra de himmelblå, to stærke digtere der har fanget stjerner i og smagt mange øjne – man ka’ i øvrigt blie fuldstændig væk i smagen fra et jordbær, nys plukket og endnu ikke helt oprejst, står man dér og ligner et syvtal midt på marken! Det sker, at man ka’ få en bakke med stjerner i øjnene, for det meste skal man dog ud på marken, bare et lille besyv..;)
Her lidt fra en af mine absolutte favoritter, en stærk politisk personlighed og lyriker, der faktisk var ved at komme slemt i klemme i begyndelsen af 30’ernes Oslo, og p.a. essaysamlingen ”Tre foredrag til offentlig forargelse” - Kristendommen, den tiende landeplage! –, der dog endte med Arnulf Øverlands frifindelse, han fremførte for øvrigt selv sin sag for retten, og med argumentation og henvisning til ytringsfriheden vandt han både sin og den udtrykte tankes frihed!
Sidste domsfældelse for blasfemi fandt i Norge sted i året 1912, og paragraffen betragtes i dag som en sovende lovbestemmelse – til sammenligning med dansk skik og brug, findes der i flere norske bygder adskillige svært troende kristne, ikke mindst på sørlandet samt i højtliggende landområder med overdådig natur, hvor man ikke i samme grad føler behov for at svinge om sig med blasfemiparagraffen p.a. følelser for tro. Formentlig er det også mere tidens stærkt religiøse ”nydanskere”, der åbenbart frustreres over besværet med at få presset deres religiøse dogmetro nedover dansk lovgivning, og ligefrem ryster i afmægtig ”æresfølelse” når politiske sprogblomster i koranen let anskueliggøres som en parodi på sund fornuft med en lattervækkende ironi, der jo i århundreder har karakteriseret det nordiske folks politiske vid, ja store dele af det europæiske!
Arnulf Øverland var kommunist, lige indtil Stalins brutalitet ødelagde ethvert socialistisk perspektiv, sådan var det for mange politisk engagerede før, i og efter krigen – Peter P. Rohde belyser med sin ”Midt i en ismetid” smukt tidens stærke tanker. Kommunismen var en anden støbning end udlægninger man i vor tid ser fra ungliberale, der sjældent har set andet end mors og fars trygge pengepung, da slet ikke grundvilkåret der fik den til at blomstre som et attraktivt alternativ til det bestående.
Der er en Arnulf i både Morten Nielsen og Michael Strunge – læs fx om ”tungetaledebatten” og betænk så Strunges kritik. MN var også en stærk kritiker af flødeskumslyrik, og den slags findes der meget af.
Øverlands første digtsamling hedder Den ensomme fest, og her et digt som jeg er sikker på Morten Nielsens øjne er druknet i. Det er rigtig smukt og viser Øverlands niveau som lyriker i blot en alder af 22 år. Han var meget syg mens han arbejdede på sin digtsamling, der var under udgivelse mens han var indlagt:
BARCAROLE
Det drypper stille
fra båtens årer.
Det drypper stille
som stille tårer.
Små bølger risler
omkring min båt
som klynk i søvne,
som sakte gråt.
Min båt går også
i dybe drømmer
på sjøens slumrende,
sakte strømmer.
Og allting sover,
hvorhen jeg føres,
og mine øine
og tanker sløres.
Jeg glider inn i
en gyllen rus,
en tidløs slummer,
hvor nattens hvisken,
mitt hjertes kummer
og havets sus
og alt forstummer.
- Arnulf Øverland, Den ensomme fest, 1911.
Lægger flere ind snarest, imens ka digtet blinke som dug på næsen.. ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
