|
0
registrerede
549
gæster og
242
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Efter lidt Ryge – som var godt – ska der lidt Mellemrumssladder på bordet, i den sjove og gode form, naturligvis. De fleste øjne med noget bag, har vel oplevet den sære fascination af Virginia Woolfs tankepen, hvis indhold jo vanskeligt lader sig oversætte til dansk, alligevel har nogen jo med fordel forsøgt sig eller citeret fra ham, bl.a. Tom Kristensen og Bo Green Jensen, af hvem du sidst viste et smukt digt frem. I begyndelsen af 90’erne oversatte Nina Lautrup-Larsen, Leonard Woolfs ”Virginia”, som består af erindringsbilleder om det fælles liv og arbejde omkring Hogarth Press, sammen med hans elskede – dejlig ferielæsning mellem livets ytringer, din have, og sikkert med mindelser her og dér…
De tre havde et mangeårigt venskab, og flere af T. S. Eliots digte blev udgivet på Hogarth – her et par sjove linjer fra Tom, der nys var blevet inviteret på weekend i Monks House, hvor isen mellem dem blev brudt:
”Tro ikke Possum melder fra
Til te hos Dem bemeldte dag,
Jeg iler, hvis jeg lever, frem
Og er nok hos Dem klokken fem.
En arbejdslunch desværre gør,
At jeg kan næppe nå det før,
For inden Te er det min pligt
En stund at skrive eller sligt.
Men tænd blot under kedlen op
Og gem til mig asiet og kop,
En te i Deres vante stil,
En stol og, håber jeg, et Smil…”
Der er andre sjove breve og dagbogsnotater m.m. i ”Virginia”, ikke en masse poesi, dog starten på digtet der fik indflydelse på engelsk poesi, The Waste Land (Det golde land):
Ved døren hvisker værten
Til en anden uden mund,
nattergalene synger ved
Det hellige Hjertes Klosterlund,
Og sang da skoven blødte
For Agamemnons sidste skrig,
Og lod deres våde klatter falde
På klædet over det skændede lig.
*
Her en anden ting fra T.S. Eliot, selv om jeg egentlig havde tænkt mig ”The Love Song of J. Alfred Prufrock”, men han får vente:
The Hippopotamus
And when this epistle is read among you, cause that
it be read also in the church of the Laodiceans.
The broad-backed hippopotamus
Rests on his belly in the mud;
Although he seems so firm to us
He is merely flesh and blood.
Flesh and blood is weak and frail,
Susceptible to nervous shock;
While the True Church can never fail
For it is based upon a rock.
The hippo’s feeble steps may err
In compassing material ends,
While the True Church need never stir
To gather in its dividends.
The ‘potamus can never reach
The mango on the mango-tree;
But fruits of pomegranate and peach
Refresh the Church from over sea.
At mating time the hippo’s voice
Betrays inflexions hoarse and odd,
But every week we hear rejoice
The Church, at being one with God.
The hippopotamus’s day
Is passed in sleep; at night he hunts;
God works in a mysterious way –
The Church can sleep and feed at once.
I saw the ‘potamus take wing
Ascending from the damp savannas,
And quiring angels round him sing
The praise of God, in loud hosannas.
Blood of the Lamb shall wash him clean
And him shall heavenly arms enfold,
Among the saints he shall be seen
Performing on a harp of gold.
He shall be washed as white as snow,
By all the martyr’d virgins kist,
While the True Church remains below
Wrapt in the old miasmal mist.
- T.S. Eliot
mv sommerhilsen,
Simon
P.s.: Hvis du vil more dig usædanlig godt i havens liggestol, ka’ Erik Pouplier hjælpe til med ”Døde haner galer ikke” – en lidenskabelig fortæller om livet og nærmiljøet i hans elskede Provence, og lidenskaben består af mange gode fortællinger!
|
|
|
|
