annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15692312
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2382603
Et andet syn 1992154
Åndelig Føde 1526479
Jesu ord 1523791
Galleri
Lidt billeder fra min sidste tur til Israel
Hvem er online?
0 registrerede 497 gæster og 215 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet

Hej RM..

Du har ret, Bo Gren Jensen hører absolut til symfonikerne, så det var da en god bid fra dig af ham til Poetikkisten her. Ak ja, som man dog ka’ føle sig, næsten som en dråbetæller, når man aner omfanget af bare ét århundredes digte...
Gik fx i dag i Benny, ja det tog virkelig sin tid at komme fra og ud igen, for han har jo så mange morsomme indfald, og jeg bare drattede ned i den første stol og groede tiden væk. Synes jo så godt om hans velkomne irritationer og hengivenheden til detaljer, særlig når det gælder hans landsmænd i stort som småt. Jeg næsten voksede nedad og hen i et rent skabssvenskeri af bar sympati med Svante, som mit norske sindelag dog satte på plads igen. Svenskeriet må dog vente lidt endnu, for sådan er det for tiden, når den er ude af sig selv, man ku kalde det Bennytime:


TIDEN

Vi har tolv ure i huset
alligevel slår tiden ikke til
Man går ud i sit køkken
henter kakaomælk til sin spinkle søn
men når man vender tilbage
er han blevet for gammel til kakaomælk
kræver øl piger revolution
Man må udnytte tiden mens man har den
Ens datter kommer fra skole
går ud for at hinke
kommer ind lidt efter
og spør om man vil passe den lille
mens hun og manden går i teatret
og mens de er i teatret
rykker den lille med noget besvær
op i 3. G
Man må udnytte tiden mens man har den
Man fotograferer sin hidtil unge hustru
med blodrigt sigøjnertørklæde
men næppe er billedet fremkaldt
før hun forkynder at det er så småt
er hendes tur til at få folkepension
så sagte vågner enken i hende
Man vil gerne udnytte tiden
men den bliver væk hele tiden
hvor bliver den af
har den nogensinde været der
har man brugt for megen tid
på at trække tiden ud
Man må udnytte tiden i tide
flakke om en tid uden tid og sted
og når tiden er inde
ringe hjem og høre
»De har kaldt 95949392?
Der er ingen abonnent på det nummer.«
Klik.

*

DET OPRØRSKE SKELET

På en måde forstår jeg godt mit skelet
Når jeg ligger og tar solbad får det aldrig lov
til at komme lidt ud i solen
det må føles ydmygende
formynderisk
det eneste der kan se sit snit
til at stikke frem
er de par tænder jeg har tilbage
og mine korte negle
ellers anes det kun som buler
knoer og knyster under huden
plus et par enkelte knæskaller
resten er henvist til et liv på skyggesiden
og mens jeg ligger der og langsomt tørrer ind
fornemmer jeg min benrads fosforescerende harme:
Bliv endelig liggende
skeletundertrykker
gamle ribbensfascist
hvirvelimperialist
bliv liggende eller bedre
rådn snareste op
så jeg kan befri mig for dig
og realisere alle skeletters retmæssige drøm
at danse lettet henover engen
med le i hånd og smil om tand
og tomme øjenhuler
åh omsider at være i stand til
at raske med hele sin stolte benrad
befriet for dine slappe deller
sentimentale indvolde
blødsødne hjerne
åh omsider at være i stand til
uhindret at skræmme sig frem
vil du i verden frem
så skræm
åh omsider at være i stand til
at glæde sig over de små børns skrig
at klapre mod månen
klirre mod solen
måske vil min ringlende sejrsfærd
kulminere på Kongens Nytorv
en rolle i en Flindt-ballet
eller hvad med en tid at stå model
for en ung og succesrig morbid maler
i betragtning af hvad jeg ellers
har måttet stå model til fra din side
så bliv endelig liggende
gamle knogleracist
nu er min tid kommet
slip skeletterne løs
det er vår

Så farer jeg op med et sæt
styrter hjem
børster som rasende
hvad jeg nu har at børste af tænder

Jeg føler med min livstidsfange
ville ønske jeg kunne gøre noget
men er for fej og ømfindtlig til ligefrem
at arrangere et åbent skinnebensbrud
så det kunne få et lille glimt af verden udenfor
men det vil vare længe før
jeg klipper mine negle.

- Benny Andersen, Verdensborger i Danmark – og andre digte om danskere, 1995.

DEN SARTE DIGTER

Man bedes holde vejret
Min hjerne er gået i fnug
Det mindste pust udefra
vil sprede mine tanker
og jeg sidder idéforladt tilbage.

- Benny Andersen, Det sidste Øh, 1969.

Så det var lidt fra ordsprællemanden Benny Andersen, der heldigvis stadig er indesluttet i sit skelet og lufter sine skarpe bisser med de mange gode tanker. Alene i Verdensborgeren og Øh’et er der mange fine digte, men som sagt, de må vente lidt, jeg skal nemlig selv lufte skelettet.
Håber der trods tidens regneprogram er have-nyd & blomsterfryd på menuen, at du trods valgresultatet og dets negative følger, ikke mindst for de mange udenlandske gæster eller nye beboere, nyder tidens fylde på alle mulige måder. Fortsat god dag ;)
Jeg så forresten begejstret Chocolat, ja, hvad er der at sige …;)

mvh
Simon
Seneste indlæg
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Hanskrist
25/04/2024 23:58
Min ”religion”
af Hanskrist
25/04/2024 22:54
Tanker - idéer - visioner.
af Tikka
25/04/2024 21:42
Vigtige præciseringer
af somo
23/04/2024 14:04
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
USA er gået i gang med at bygge midlert..
26/04/2024 00:31
Ekstremt vejr skyld i dårligste vinprod..
25/04/2024 22:14
Zelenskyj retter direkte tak til Danmark
25/04/2024 21:10
Norsk politi afslutter efterforskning i ..
25/04/2024 20:35
Dansk forskning viser sammenhæng mellem..
25/04/2024 20:17
Nyheder fra Religion.dk