|
1
registreret Arne Thomsen
510
gæster og
47
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej til dig, Simon :))
Tak for alle go'e ord og til alle tider med både sang, skrål og latter :))))))
Nu må jeg se at komme på ordbanen igen, sådan altså bare en meters penge over jordhøjde ... eller måske to, hvis jeg står på tæer og rækker op til bogreolens øverste hylder ;)) Det gør godt at gå i jorden med fingrene ... og det gør godt at gå i ordene og la' sjæl og hænder mærke og mærkes af bøger og sprog.
Her fra Poul Borums "Livslinier" (1962)
At se gennem strå
ned i myldrende jord
er næsten lykke
at kaste sin sikkerheds
line i en bæk
er næsten lykke
sådan bevæges vi
dirrende små
gennem alle elementer
... til Uffe Harders ord om sprog fra "Der må være en måde" (1984)
Sproget skal man trække vejret i,
gøre til sit eget, man skal bo i det.
Det er een selv og alt hvad der er udenom.
Med sproget kan man give hinanden noget,
man kan sende signaler med det over store afstande,
bygge samvær med det som et telt at sidde i.
Sproget kan gøres klart hvis det er uklart,
sproget er jo også den måde man tænker på.
Lad ingen tage det fra jer.
Sproget kan blive mindre og mindre
uden man lægger mærke til det.
Når det skrumper
skrumper virkeligheden.
Leg med det, brug det.
Når det skrumper, skrumper dine muligheder
for at finde svar på virkeligheden,
du får mørke områder i dig,
kældre hvor fanger råber om hjælp, hvor de sulter,
skove hvor dystre, vilde væsener hærger,
bitre øde sletter i mørket.
Leg med sproget, prøv det, brug det,
prøv at sige ting I ikke før har sagt,
befri fangerne i jer og giv dem ordet før de kvæler
sig selv eller jer. Kom de fangne og glemte
til undsætning.
Alt hvad der sker i verden omkring jer
sker også i sproget,
sproget kan bringe det frem,
men ligeså vel mumle det ind
i evindeligt strømmende pludren.
Vær kritiske, se på ordene, lyt til dem,
lær jer at se hvornår de siger noget
og hvornår de dækker over noget andet.
Vær fordringsfulde.
Sproget er enormt stort,
så stort som alt hvad nogen i verden
har set eller ved.
Hvorfor skal I så lade jer nøje
med de yderste strimler, med små reservater
og betonvejen gennem dem?
Hvorfor ikke færdes over det hele, hvorfor ikke
gå en tur med nogle ord der ellers
aldrig kommer ud?
Sproget kan skrumpe
til det, der kan kodes ind på maskiner.
Brug også resten af det, det er jeres
hvis I tager det.
Sproget kan beskæres
i aviserne og andre steder,
det kan forenkles, formgives, gøres til formler, moduler,
det kan designes, standardiseres, harmoniseres,
ordene gøres til glatte, let udskiftelige brikker,
som knap nok behøver veksling fra et land til et andet.
Der kan lægges et gitter af andres normer,
bestemt af andres ønsker, andres trang til magt,
ned over sproget uden at man rigtig
lægger mærke til det.
En dag kan I finde jer selv som fanger bag det gitter.
Og sproget kan rives fra hinanden,
gøres til sæt af ord for forskellige
sæt specialister,
deles i fagsprog og koder
låste for alt
hvad der strømmer omkring dem.
Og det fælles sprog hvor vi kan færdes sammen
tyndes ud, strammes ind, gøres mere forgrovet,
så det til sidste kun kan bruges
til ganske enkle funktioner.
Tag bladet fra munden,
tag sproget tilbage fra dem der har røvet det,
fold det ud, blæs liv i det,
bad i det, byg med det,
tænd lys i alle dets kroge og egne,
lad det vokse sig endnu større end det er,
sæt endnu flere blade på dets grene,
lad det blusse og spidde, gnistre og knitre, skinne,
varme og drømme.
Lad det le.
Ordet er jeres
hvis I tager det.
I massevis af ord- og jordelskende hilsner fra RoseMarie :)))
|
|
|
|
