|
0
registrerede
549
gæster og
242
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Her lidt betagende lørdagslyrik – prologen i Vilhelm Bergsøes Fra Piazza Del Popolo:
Den blanke vårsol lyser over strande,
det unge løv har nys sig foldet ud,
og tusind fuglerøster bære bud
om vårens genkomst til de danske lande.
Nu hæver selv den laveste sin pande
og hilser genfødt vårens friske skud –
kun jeg alene sidder som en fange
og tæller timerne, de mørke, lange.
Thi for mit øje drage nattens skygger,
de blygrå tåger dække rask dets spejl,
en sorgens mur de mellem verden bygger
og ham. der før gik frem for livets sejl.
Hvert mål, hver afstand de med hast forrykker,
hver linie brydes, regelløs og fejl,
og, disharmonisk i dets mindste dele,
opløser sig det før så skønne hele.
Dog mens natten sig tættere slører
om øjet, livets klare diamant,
det i n d r e syn sig frit og mægtigt rører
og mønstrer dagene, som kom og svandt.
Det lette ungdomsliv på ny det fører
for lyset frem, og hvad det deri fandt,
hun mindets skat, som ene sjælen arver,
den klæder Phantasus i guld og farver.
Let er hans vinge – derfor snart du finder
ham der, hvor Nemisøen ruller sval,
snart flagrer han i Vatikanets sal,
snart hviler han ved Romas store minder;
med overalt, så vidt hans scepter rækker,
han livets blomst af mindets frøkorn vækker.
Af denne blomst har jeg nu kranse vundet
og fæstet dem på tankevidiens vånd,
og disse kranse har jeg atter bundet
til helhed sammen ved intrigens bånd.
Nu gælder det, om jeg har loven fundet,
om de skal gribes af nænsom hånd –
om de skal visne, slængte hen i gruset,
hvad eller være rejsekrans på huset.
Maj, 1866.
mvh & god weekend
Simon
P.s.: Har du dit hus med sneglene, eller er der snegle i huset? ;)
|
|
|
|
