|
0
registrerede
428
gæster og
39
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Nu er det min tur, for jeg er vist lidt stemningsfylde skyldig, og som jeg hermed håber at råde bod på med hjælp bagfra, dvs. fra fortidens humørfyldte Frederiksberg – jeg har nemlig mens det stod sløjt til, ligget dér med snudeskaftet samt et par våde hundeøjne rettet imod Ebbe Rodes herlige spinderier, jamen du store kineser, hvor jeg har moret mig! Morsomhederne kræver måske nok forhistorierne, men jeg vover skæg og briller, for nu at blie i det Alstrup/Storm’ske. Det er bl.a. Ebbe Rodes fortællinger fra huskeriet ”Troldguld”, jeg taler om her, hvor han under ceremonien i Frue Kirke, grundet en vis professor Kuhr’s død, skrev dette lille digt bag på sangene:
Atter et ord, som ikke blev sagt,
en hilsen, man ikke fik sendt,
en gave, som ikke i tide blev bragt,
en kerte, som ikke blev tændt.
De dør, mens vi søger et givende ord,
de mænd, som vort hjerte fik kær,
mens vi søger og udsætter, glemmer – og tror,
at nu er et møde snart nær.
En dag, han er glemt for en solstråles spil
eller glem for dit håb og din nød,
glemt for tusinde ting, som var aldrig han til,
gør et budskab ham nær: han er død!
Lige udover tegne og fortrylle på de skrå brædder – jeg måtte i den forbindelse låne Harry og Kammertjeneren, en helt igennem suveræn film! - ku’ han altså også levere mageløse historier samt dybtfølt poesi. Men kort efter digtet herover var skrevet, da døde så også Storm, hvorom han i pamfletten ”Mit Frederiksberg” netop beretter en aldeles forrygende historie om to gode venners (Storm P og Carl Alstrups) humoristiske forhold til hinanden, dér i ”Sokkelund”, som Storm kaldte det hjemlige kvarter.
Det er lidt svært at le med lyd på, når det gør så forbandet ondt bare man gnægger af fryd, men det man må, ska’ man jo. Så jeg havde lidt problemer, mens jeg underdrejet men ivrigt indlevede mig i ”Slaget om Asgårdsvej”, som historien her så dramatisk hedder. Det er en korrespondance som jeg kun ka’ anbefale, ja hele Hr. Rode i al sin beskedenhed, som Hr. Reumert udtrykte det, engang Ebbe Rodes succes kom marcherende ind i kantinen, mens de buskede øjenbryn iagttog dette ydmyge væsen – det må i sig selv ha’ været lidt af et slag, sådan at være elev og arbejde på det Kgl. Teater, under opsyn fra ham med de buskede, men her fortællingen, selv om den fylder lidt…
Slaget om Asgårdsvej
Frederiksberg, 28. Maj 1938
Hr. Taarnlinedanser Carl Alstrup gives herved Tilladelse til at færdes på Asgaardsvejs østre Fortov i Tiden Maj-Juli, dog er al Færdsel paa Stylter forbudt i Tiden fra 12 Middag til 3 Eftermiddag. Gøen, Glammen samt Memorering i Falset er forbudt hele Aaret.
Vagtkaptajn Sack.
sign. Storm P
Kommandant.
Anno Ettusindottehundredeogtretifem
Da vi formoder, at en vis Charles, kaldet Hvilken, Ridder af de 2 røgede Sild, er Aarsag til Urolighederne, som de Shagpibens Beskytter, iværksatte avvigte Lørdagsmiddag, skal vi ikke undlade at meddele Dem, Kommandant over vestlige Side af Asgaardsvejens sydligste Arrondissement, følgende:
De vil, hvis Deres mærkelige Tilhold ikke mortificeres inden næste Døgn er omme, modtage et Ultimatum.
Kaptajn Sack, som overbragte os Skrivelsen, tager saa absolut Afstand fra deres forsøg på Kipypning og Ødelæggelse af de fredelige Tilstande paa Asgaardsvejen. Bemeldte Sack erklærede i Vidners Nærvær, at Deres Trusler og Forbud overfor os burde betragtes som Mundsuvejr.
Han, Kaptajn Sack, gav ved Miner tilkende, at han ikke var tilbøjelig til at overgaa til vor tjeneste! Da han selv er i Besiddelse af en fæstning paa Vejens vestlige side, vil De forstaa, at straaet, De trækker, i Tilfælde af Strid, vil blive det, som kaldes det korte! Det, vi ønsker, er så absolut Pax og Ret til uhindret Styltegang Nat og Dag. Skulde vort Haab om Fred beskæmmes, undlader vi ikke straks at tage vore Forholdsregler.
Fra 33. Maj og 8 Dage hen i Tiden, vil alle i Birket værende Puddelhunde, staa under Fanerne og foretage Angreb paa Deres Stakit. Vi truer ikke, men meddeler koldt og ligegyldigt, at grævlingehunde af aargangene 28-27-30 ogsaa staar til vor Disposition.
deres uhengivne samt uærbødige
Konge over alle Taarnlinedansere
Til Kommandant Sturmunddrangesen, her.
Overbragt pr. Kuffert af Suffløsen Wille F. Hviske. Sagen har efter deres sidste Depeche antaget en saadan Ko- og Kalvevending, at vi frygter Strid!
Vi havde tænkt os som et Middel, der én Gang for alle skulde sætte Stopklodser for Deres fremtidige Fremstød, at opføre »Ridderen af Randers Bro« udenfor Deres havelaage og derover tilkaste Dem Vanten!
Men vi mangler Fraade!
Deres personlige Færden paa vestlig Vejside avvigte Løverdag har yderligere forværret Sagen. De var bemeldte L-dag mødt op i fuldt Krigsudstyr – dog, det skal siges til Roes – uden Spyd og Benskinner. –
Til Gengæld var De ledsaget af two animals, af hvilke den ene skønnedes at være en dunkel Puddel!
Det andet firben, som skarpt iagttoges af Kaptajn Sack gennem Skydeskaaret i den af ham underlagte fæstning 5 Stuen til Gaden vestlige Side, mentes at være enten klog Kaalorm, eller et langs Jordoverfladen sig bevægende stort hvidt og stridt Overskæg til Værdi af cirka 7 Kroner, saa »Nu kan det næsten være nok«!
Altså: Stik Piben ind! Hanen (Hønen) i Ro, thi Øjeblikket er nær, da de skrappe Forholdsregler tages i Brug.
Da vor Trussel med Opmarcheren af Gravhunde (Aargangene 27-28-30) ikke frugtede, har vi paa Markedet i Vraa hidkøbt 4 Stk. Gravkøer, der under Kommando af fru Børstetræsfabrikant Rasmussens Mand, Herr Carl Gustav Aarslev, omgaaende vil paabegynde Udgravning af Vejen, der løber mellem Vest og Øst, saaledes at der fremkommer en Canal, der hurtigt vil blive fyldt med Køl- og Mundvand. Lysthusbukke vil samtidig foretage angreb paa alt i Fæstningen værende Træværk, heri medregnet samtlige pibehoveder.
Den Postmester, De pralede med, stikker vi med 3 Pakmestre kommende fra Slyngsøre med første Lufteskadre. Fra Hagenbeck, Hamburg, har vi pr. Efterkrav modtaget en saagodt som ny Haj, der vil boltre i den ved Aarslevs Hjælp frembragte Canal, saaledes at al Tilførsel af saavel sorte som kulørte Blyanter standses.
Ti temmelig fede hvide engelske Buldogs med Stamtavle vil i sovende Tilstand umuliggøre opholdet for Dem og Deres i Fæstningen.
Altsaa: Overgiv Dem paa Naade, udstik hvidt Flag fra Tagvindue 3 og indrøm Deres Sjuskeri.
Da vi pt. befinder os i vor Catsle Snekkesten, har vi formaaet vor Fader, Hr. C.E. Alstrup, fhv. Betjent i Marinen, forsynet med Skæg og Parykker fra Løvbo, til at paase, at vor Ordre adlydes i alle Detailler!
NB. Om Ordet omgaaende siger Murer Madsen, Esrum, i sin Bog »Fra Nær og Fjærn«: »Omgaaende« er paa Sjælland det samme som tre Uger!
C.A.
Kongen over alle Taarnlinedansere, samt
under 28. ds. udnævnt til General for Radisevaskeriet
i Hindegade.
NB. Dette er vor absolut sidste Skrivelse i denne for alle Parter saa ulykkelige Strid!!! Alle fremtidige Henvendelser sker gennem Robert Neiiendam, R. af Dg
Meddelelse (skrevet paa Maskingevær) 30. Maj 38. Kommandantboligen, Asgaardsvej for fulde Sejl.
Hr. Radisevasker, forhen Taarnlinedanser C. Alstrup, hel og holden.
Deres meget irrede Brev af D.D. er taget til (Herfølge) Følge.
Mandskabet i Barak Nr. 5 under Vagtkaptajn Sack har faaet bevilget hver en Pakke Ormefrø.
Angaaende Deres Insjusna… Insuna… (De ved Besked) maa vi tage bestemt Afstand. Deres Meddelelse om, at Kaptajn Sack vil gaa over til Deres Parti, tager vi med Ro, da han skyldes os et Parti, som vil blive spillet i Café »Fru Sødrings Minde«.
Fra Spioncentralen i Nørre Snede er indløbet følgende: Spionerne Munkeboe og Hyltoft set i Forklædning paa Cykle (Fotografi medfølger) Signeret Bewer.
Angaaende nævnte Puddelhunde kan vi oplyse, at bemeldte Stakit vil blive lagt ned og erstattet af Juletræer. Viceadmiral og Vatfabrikant Wilken træffes paa sit Kontor i Anti-Automaten Tivoli. Kaptajn og Garderobeforvalter A. Sack træffes hver Formiddag bag en Hof. I Tilfælde af Fuldskæg afholdes Festen i Salen.
Med tjenstlig Hilsen
August Bournonville, født Petersen.
Sign, St. P.
Kommandant.
6. Juni 1938, Kommandørboligen, Asgaardsvej
Driftslederen af Uldspinderiet paa Hjørnet – Hr. C. A.!
Med tak modtaget Deres Depeche af 51/6. Efter at Carl Gustav Aarslev (hvis Familie efter sigende tilbereder Prins Valdemars Vand i Gaasetaarnet) er inddraget i Sagen angaaende Færdsel paa Batterierne, har Præmisserne med Killinger forandret sig en Del.
Vagtkaptajn Sack holder som sædvanlig paa Etiketten – han er jo Hofmand. Det kunde aldrig falde undertegnede ind at stikke et hvidt Flag ud af Vinduet – ialfald ikke et helt hvidt.
Wilken (Ringridder af Dragør) har spillet Ib i Gøngehøvdingen (han stod paa en Stol) – Stolen findes paa Hurup Museum – se Bilag.
Angaaende ovennævnte C. G. Aarslev kan vi meddele, at omtalte Canal vil blive medtaget med Glæde – vi har længe ønsket en Vandvej, da baade W. og Sack altid krydser hjem.
Lad os faa Pax og rene Sokker i Skoene. En Indberetning til Herluf Trolle Bewer er afgaaet. Nærmere ventes. Dette er Svaret paa Deres ærede Pamflet. Sagen udsat! Tak for Kufferten.
Venlig og tjenstlig Hilsen,
Deres undervægtige
R. S. P.
*
Her stopper den egentlige noteudveksling, men i tilslutning til den sender Storm følgende lunerige, men først og fremmest varme, smukke og alvorlige brev til sin kunstner- og penneven, Carl Alstrup. E.R.
*
Kære Carl Alstrup (mere skal der ikke siges om det – i disse tre ord ligger det hele).
En Aften gik jeg forbi med Pudlen og det »hvide Overskæg«. – De stak Hovedet ud af Vinduet, og vi snakkede lidt sammen om vor Tids Gigant (Wilken) – og om Oberländer og Wilh. Busch – de gamle tyske tegnere fra den gamle hyggelige Fliegende Blätter’s Tid.
Saa skulde De i »Kiosken«, og jeg gik med Vennerne, men paa vor Tur paa de stille Villaveje tænkte jeg – det var jo den gamle, hyggelige Tid – det lille Billede med Dem i Vinduet og mig paa Vejen. Vi var levende Illustrationer til en Scene, som netop havde frydet disse herlige gamle Fyre – Busch og Oberländer. Livet forekommer saa svært – men det er os selv der forekommer det!
Efter at have forladt disse gode Minder – vender jeg tilbage til denne sælsomme Vej – med Kiosken paa Hjørnet.
Pudlen ligger i sin Kurv og snorker – det hvide Overskæg sidder lysvaagen og kontrollerer hver af mine bevægelser – jeg tegner – jeg skriver – stopper Pibe – henter en Vand og skænker og hele Verden slaas og kives rundt omkring. Latterlige Episoder foregaar – Skud og Kamp – Svindel og Bedrag – Liv og Død. Men herinde i den stille Stue er Fred og Ro (Wilken har for længst taget sit Fodbad og er sovet ind i sin Flipæske) – og saadan gaar Tiden sin Gang.
Ingen dumme Komplimenter eller sjofle Argumenter – bare ganske roligt – Kære Carl Alstrup – that’s all!
- Storm.
(Bemeldte Sack, der boede på Asgaardsvej, var at se til ingenlunde en drabelig krigskarl. Hverken han, Charles Wilken, skuespilleren William Bewer eller de andre i korrespondancen nævnte personer henledte umiddelbart tanken på felttog og skyttegrave. E. R.)
*
mvh
Simon
|
|
|
|
