|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
436
gæster og
142
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Tak for smukke linier! Og hermed en varm hilsen fra vinterkulden, hvor det rigtig er blevet tid til varme gensere og ”møffen” på hovedet, ja krus med varm kakao og snemænd og koner med orange tud.
Sikke noget, at kalde dig for en papirtiger, når nu du ér en krudtugle, med den pen. Det var selvfølgelig ikke for at være fræk, sådan er jeg jo ikke, ja det ka Arne jo bevidne, for hvem nedenstående digt også må være interessant, så derfor til og udenom sagen …
Mens nøgne træer forleden fes forbi mig, nåede jeg i ”Livet på rejse, eftertanker fra Italien” frem til følgende passage – ja, når man ikke selv ka’ være der, må man jo gemme sig i Frederik Dessaus kuffert, og ved siden af Inger Christensen, der som jeg ved, passer dine øjne så fortrinligt. Gode fortællinger der ligger godt på tungen, er altid gode at hive op af lommen – særlig på togrejser om dagen i Danmark, hvor musik rettet ret ind i kraniets ene side hos enkelte medpassagerer, ofte høres klart og tydeligt ud gennem den anden. At ha’ Hr. Dessau i sin lomme, er strengt ikke værre end når han har Inger Christensen i bunden af sin kuffert, tænkte jeg for mig selv, dér midt i koncerten.
For øvrigt elsker jeg tanken om at være på tur med hende rundt i Toscana, det må jeg altså sige, og forstår ham således udmærket, og forestiller mig det ligesom at være på rejse med leksikonet Christian Elling, ja jeg ville ha elsket det, helt som da jeg som 12 årig var med min far rundt i Venedig. Hvorom alt nu er og uanset hvordan man så bærer sig ad, ja så er det da meget rart at vide at også andre har brug for Inger Christensen – det var bare dét, og her så lidt til…
men hvordan skal vi opfinde
nye følelser
hvordan skal vi opfinde
tanker om følelsen
hvordan skal vi finde en teknik
til forståelse
en teknik
til en fælles bevidsthed
en viden i det mindste
om alt det vi end ikke ser
i os selv
i de andre
hinanden
det kunne være mig
der trådte ud af mig selv
Magiske forsøg
det kunne være ord
der trådte ud af sig selv
som realiteter
det kunne være ord
der rev det ordløse med sig
på vej gennem kroppen
det kunne være ord
der som feber forvandlede
angsten til fryd
det kunne være ord
der gik til bunds
i forførelsen
lagde deres gener
i den enkelte
celle
voksede
tvang sig igennem
kræft og virus
og dødeligheder
frem til en strålende plads
som antistoffer
lægemidler
frelse
det kunne være ord
der bragte nåde
til verden
formulerede angsten
så hver eneste angst
person
vidste at han nok
var alene i verden
nok var alene
med sin angst
men aldrig alene
med sin egen bevidsthed
om angsten
om verden
det kunne være ord
det stof vi alligevel
deler med hinanden
det stof der kan udvide
sindet
og sanserne
kunne være ord
du har sagt
for at sige
det hele
som det er
- Inger Christensen.
mvh & god søndag til dig ;)
Simon
P.s.: Frances Mayes har for resten skrevet to fine bøger om Toscana, Et hus i Toscana er nu den bedste, læst den?
|
|
|
|
