|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
472
gæster og
40
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Med et Bennysk smil over stubbene går vi snart de knirkene skridt i møde, og så vil vore fødder slet ikke kunne holde sig hjemme, for hænderne vil ud og bygge glade snemænd og koner med små og store øjne, lige til alle mundene vil ind og ha chokoladeskæg og mine øjne igen vil synke og forsvinde i tiders landskaber med et slumretæppe over de nu varme fødder, sikkert mens én sætter Santana på i baggrunden og et vemod stiger op som solen; så som slut på disse vrøvlelinier, tak for solhvervstanker og med Hr. Andersens versefødder, som heldigvis er her endnu og sikkert ligger og bobler med et lykkeligt smil om munden i dette nu, mens han kone gør lige så, hvilket jeg strengt taget også burde, men:
Hold ud
Det er uforsvarligt at tie i en spilkogende verden
hvor fløjte efter fløjte forstummer
umuligt at leve med nedgroede øjenlåg
og nisseskæg i ørerne
tage alt i sig igen
til talen består af synkebevægelser
kvitteringen på forsiden i morgen
tilfredshed indløber dagligt
men lykønskningstelegrammerne hviler gravstenstungt
på min mave
klæber sammen af emsig sved
jeg kan ikke komme op for klæge tilsagn
min tunge er smattet af bifaldsytringer
eller hvad med at betale sig fra ytringer
engagere smilere
bekymring på lp
hverve pristalsregulerede grædekoner
mod et lille tillæg sættes man ud af kraft
i flere timer
tænk på en knap
hvad den åbner eller lukker for
får De meddelelse om efterhånden
almindelig service
blot det iøjnefaldende, knappen er i orden
behagelig at betjene
tilpas modtryk
illusion af vægren
markering af liv
fjedrende overgivelse til et eller andet
eller ej
det gælder om ikke at ha råd
at være fedtet med sin død
forbyde filmatisering af sin rallen
afstå investering i sine samtykker
det er uforsvarligt at tie
på en udstilling af overdøvelser
at nynne med sin egen dødshymne
den være nok så iøjefaldende
spyt ud
om der så skulle komme pletter på tilværelsen
udskil den lækre gift der lammer din tunge
gør det forbudte
tal med din egen stemme
dit første ord
farvel paradis.
*
Den værste sult
(Nytår 1971)
Dæk op med gravad laks og dyrekølle,
bær hummeren og kaviaren ind!
Når oksestegens fedtlag slår en krølle,
så syder alle safter i mit sind.
Min kræsenhed er lille
og min madlyst er et fund,
så gaflen virker som en katapult
der slynger lækkerbidder
op i min mund
men ingenting kan stille
den værste sult.
Her svælger man i vin og kåde piger.
En båndoptager spiller lystigt op.
Der danses tæt, så puls og stemning stiger.
Man knuger anden krop til sin egen krop.
Så ligger jeg til gilde
med min nakke i et skød
mens alt foregår i hæmningsløs tumult.
Det rykker lidt i sjælen
samt i mit kød
men ingenting kan stille
den værste sult.
Jeg drikker og jeg danser og jeg horer.
Jeg tér mig hektisk som en gal raket,
så gnistrer sprutter ud af alle porer
fordrevet af mit skælvende skelet.
Min storhedstid blev lille,
der blev flomme af mit kød,
så derfor er mit begær altid fuldt.
Kun hun som ikke er her
eller min død –
kun en af dem kan stille
min værste, min kæreste sult.
*
Midt på livets bane
På et vist tidspunkt kan man regne ud
at man har halvdelen af tænderne tilbage
halvdelen af håret
halvdelen af livet
om et par år er man afskåret
fra at høre græshoppernes lyd
medmindre man i tide
indspiller den på bånd
og senere kører den på halv hastighed
man har lyst til at læne sig tilbage
på de resultater man har i ryggen
men ordinerer sig selv at se frem
tidligere så man automatisk frem
nu må man holde sin fremtid i form
kan ikke længere trække på de resultater
da dem man ville vise dem for
enten er døde eller sjældent dukker op
og bare det at ens ægtefælle
eller datter med nænsom stemme
tilbyder en en småkage
kaster med et et nutidsblitz
over den forgangne fortid
såvel som den kommende
begynder så småt at pønse på
hvordan man skal undgå at dø
mæt af dage og småkager
her i reservatet.
- Benny Andersen (den skjald).
Håber du får en glædelig jul RM, og går udfra dine tæer skal skråle rundt om granen, til nålene synger på sidste vers, Md. Chantal… ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
