annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
Kærlighed
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 508 gæster og 262 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet

Morn’ RM..

Nej det er ikke let, overhovedet; tænkte flere gange, alt imens jeg læste digtene i Tvivlen, på Isak Borgs tilbagevenden til Smultronstället, i Bergmans film af samme navn – Isak (den uforlignelige Victor Sjöström) var dog en ældre mand på ansvarlighedsvisit gennem posterne i livet der gik – nok en af mine yndlingsfilm.
Men ”Tvivlen” er en mættet titel til de efterladte digte, en erkendelse med opgør og en livsdeltagelse der trodser organers snarlige ophør, alligevel fornemmer man forladtheden ude i gangen, men stadig ses denne læggen-mærke-til, der tit lyser ud digtere som en naturens forpligtelse.
Ja, det tærer på livet, at hoppe rundt i små ginflasker, der findes jo trods alt også anden motion, men: Hr. Oluf til dæmonen: Ved Bacchus, jeg nægter at høre på dig! Dæmonen: Ah, så du vil ikke danse med mig, da skal sot og syge ramme dig!

Ak ja, den vilje; nok har sprut fået associationerne til frit at svæve i alverdens kunstarter, men det kan være lidt af en kunst for noder at ramme taktstregerne, hvis man kigger Bacchus alt for dybt i øjnene..

Her i stedet lidt Henrik Nordbrandt, nede-på-jorden-manden, som måske får ansigtet til at skabe sig i grinagtigt herlige folder, det trænger man til oven på dødedansen, og i guder han har været produktiv, alene at se fortegnelsen over tidligere digtsamlinger, må få enhver til at forpuste…

VI ENGLE ER IKKE ALTID LIGE SØDE

I begyndelse var ordet
misforståelse, vil jeg begynde med at sige.
Der er sådan en fart på det ord.
Lyden kommer hele lysår før meningen.
Og jeg mener faktisk lysår.
Lysår forstår ingen, derfor deler man dem op
i kors.
Og jeg, tømreren, havde
lige den tunge der passede til udtalen
og de tænder og de læber:
allerede tunge
og tynget af de ord, der skulle komme
grimme som kun mænd kan være
grimme som hjelme og trompeter
firkantede jernører
i den skræk hvor de hører til
hele hære. Men værre. Den frygtelige
lyd af mus under en køkkenvask
som overdøver hele hære.
Bo dér. Stink stanken, krigskarle
hjemme hos Far.
Agamemnon, Hektor og Akilles
onkel på onkel. En ordentlig skalle
hvis jeg har noget at sige
så nøgen som ordet Golgatha. Og så
ud med de grimme grækere.
For romerne vidste godt, hvad de skulle sige.
Når de sagde kors
mente de noget helt andet end vi gør.
Når jeg siger vi, mener vi noget helt andet.
Vi som skulle have været nagler
og fastholdt ham der, den kronede
sejrende
med ansigtet hævet mod alle lysårene.
Men vores fjer forrådte os
så den stakkels døde måtte flyve med
og genopstå. Og gentage og gentage
ordet, sådan begynder det.

*

MIT SKELETUR

Jeg købte et ur af den slags
som man kan se
lige igennem
så man kan se
hvordan det går til
at tiden går
og hvordan
det helt nøjagtigt hænger sammen.

Takket være det ur
forekom det mig
at jeg havde gennemskuet
endnu en
af universets gåder.

Jeg var meget glad
indtil den dag
hvor jeg fik at vide
at sådan et ur
hedder et skeletur.

Det vidste jeg naturligvis
lige så lidt, da jeg købte det
som jeg som barn vidste
hvad et skeletur var
indtil den dag
jeg for første gang så et
der var blevet befriet for sin ejer
og med et chok indså
at også jeg
var den ulykkelige
ejer af et skelet
uanset hvor meget jeg afskyede det.

Og min afsky
blev gengældt af skelettet.

Mit skelet
ville rive mig i stykker, hvis det kunne
det ville rive min hud af
det ville flænse mine muskler
som en motorsav
det ville spille bold med mine øjne
det ville trampe mig til fasr
og æde mig råt
det ville danse på mit hjerte,

Men her
rækker den slags forestillinger
ikke længere til.

På mit skeletur kan jeg se
hvordan det hænger sammen.

Som forleden dag
da min datter for første gang
så et skelet
brød ud i et triumferende grin og råbte

Far!

- Henrik Nordbrandt, 3½D, 2012.

Ja, så gik tiden også med min kaffe. Synes ikke der forleden var så meget trut i træerne her, men forstår at du fik lige tilpas og lidt til. Men det er ved at være decemberkoldt, så nu er det frem med gensere og strikhuer; snart står skyerne vel som indbydende løjper, ja tænk at ski den fra den ene himmelpude til den anden, eller bedre, at sidde i klitterne og kigge udover Vesterhavet med en kande mocca i mellem sig, og la’ håret gro – åh, det hav!

Bedste hilsner
Simon
Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
'Oppenheimer' har haft forsinket premier..
29/03/2024 12:30
Storebæltsbroen er lukket i retning mod..
29/03/2024 12:13
Rumænien efterforsker dronelignende fra..
29/03/2024 10:53
Israel reagerer på ICJ's ordre om nødh..
29/03/2024 10:23
Problemer giver op til 40 minutters læn..
29/03/2024 09:53
Nyheder fra Religion.dk