|
1
registreret Arne Thomsen
20
gæster og
266
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Det var godt der kom lidt Paus til huse, ham er vi mange der ikke vil undvære ;)
Du ska’ lige se lidt af den sidste olie fra F. P. Jacs fyldepen; der er så megen hjemmelig strut over hans tankeverden, samt et inderligt ve mod det snart forladte, der her efterlades i ”Tvivlen, vidtgående digte, ekkoer og indre variationer, 18 nervøsiteter”, der som manus i efterladte papirer også efterlader deres tvivl, for muligvis betragtede han flere af digtene som ufærdige.
Asger Schnack skriver smukt ved indgangen: Jeg forsvinder og virker således:
JEG ELSKER NETHINDEREGNEN
Jo, nu er den her igen, andendagsregnen, men ingen klump af fugle i
vinduet,
fugleopsangen venter på opklaring, kun vinduet står i musik til
morgenjammer,
og i gangen ligger aviserne i morgendryp, badebukserne er pakket ned igen.
Alt er ellers så grønt, og til skoviver, men man sidder mut med et digt
i pennen,
det bliver også glastekst i dag, disse skyer trænger til et spark i
bagen,
men gudskelov er der snaps og brie i skabet, pulsen er på rette
vandring.
Gudskelov er der tidsskrifter i reolen, og unge anmeldere der stadig
bærer ble,
gennemskue kan de ikke, de tolker smædedigte som hyldestdigte,
også et vejrlig,
så må jeg snuppe en elefantøl, selv om en usynlig læge kradser mig på
ryggen.
Og imens bilerne bliver vasket til fine utopier, nærlæser jeg
naboskorstenene,
og ser de store stumme rovfugle slentre, de snakker også om
sommervejret,
selv katten vil se ud på det, men trækker snuden til sig, og spadserer ind
til sin dagsøvn.
*
VESTERHAVET, DENNE EROTISKE BØLGE
Sand der får ro mellem tæerne, så er digtet allerede i hovedet,
og jeg går med følge, katten Bille går i sit billede, nysgerrighed.
Den har aldrig set Jylland før, men hvor den trives så tæt på
bølgeforskræk,
men vi følges hjem til sommerhuset, en prinsesse vil også nuancere
verden.
Vi sidder under den sidste sol, og leger ozon og grill under en
mørknende plæne,
Bille gavtyv spadserer sin forsigtighed, rundt om huset, men dufter nu
til røgen.
Som altid betror jeg mig til alkohol og kvinden, det er de trygge
virkeligheder.
*
MÅSKE ER DET DEN ENDELIGE HVILE JEG DRØMMER OM
bare det at kunne se sin egen sten, hvirvle alle grimasserne af sig,
det var et landskab med groen i, men det var nu et frisprog bag.
Men her kan jeg altid hilses og takkes, Hvidovrekn´ægten med sin flab.
Det blev et suverænt liv med Bodil ved min side, så jeg takker bare af i
tak.
- F. P. Jac.
mvh
Simon
|
|
|
|
