|
0
registrerede
399
gæster og
129
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej i weekenden, RM..
Det er før-vinterkulde, senefterårets julekalenderagtige fredag, hvor pingvinerne danser lystigt rundt i midtbyen, de skal ud og bruge lidt af lønnen på juleøl og knas – selv fik vi en glögg, mums.
Jeg ved du er så glad i Borum, derfor skal du også lige se hvad der står bag på ”Kritisk Alfabet”, en bog bestående af 28 artikler fra en frodig vækstpakke han skrev mellem 1958 – 96, og som altså foreløbig blev til ved gennemgang af hans efterladte papirer, men se de fine linier her:
„Et digt står alene. Det er samme grundlæggende, elementære, egentlige ensomhed som det enkelte menneskes. Det der sker ved læsningen – når det sker – er et møde mellem eet digt og eet menneske, en oplevelse af en kunstnerisk nødvendighed (en indholdsform). Imod det er alt andet ligegyldigt.”
Her sonetten ”Afgrunden”, der stammer fra Baudelaires notater til hans ”Mit nøgne hjerte”, et digt om sjælekvaler og kunst, ikke at kunne forlade denne verden – han døde d. 31 august 1867, kun 46 år gammel:
Afgrunden
Pascal havde sin afgrund, som fulgte ham overalt.
- Ak, alt er et gabende dyb: handling, begær, drøm
og ord! Jeg mærker ofte mine hovedhår
rejse sig for et vindpust af angst.
Oppe, nede, alle vegne: det dybe, det sandede øde,
stilheden, det fængslende, skrækfyldte rum.
På mine nætter tegner Guds visdoms finger
et fredløst, mangfoldigt, ustandseligt mareridt.
Søvnen frygter jeg som et stort hul i jorden,
fuld af vag rædsel og man ved ikke hvor det fører hen,
ud af alle vinduerc ser jeg kun uendelighed.
Og mit sind er besat af et svimmelt fald
og skinsygt på Intets ufølsomhed
- åh, at man aldrig kan forlade væsner og tal!
- Baudelaire.
Klem & god weekend,
Simon
|
|
|
|
