|
0
registrerede
1080
gæster og
136
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Det var jo herlig musik her i natningen, ørerne rejste sig straks, for koncerter med Lou Reed er jo noget man nu må genhøre med vemod. Heldigvis er ens egne omgivet af mange andre begejstrede ører, der forstår at lægge særligheder ud på de netskyer, hvorfra denne rå stemme så ka dale nedover erindringerne. Så her en link til et helt album jeg holder rigtig meget af – selv om det måske er lige lovlig meget forlangt at fæstne dine ører i 54 min., men sæt nu de ka’ lide hvad de ser, ørerne…;)
Nedenunder lidt poesi under nydningen: https://www.youtube.com/watch?v=aKYaKzexlHY
Introduktion
En pottemager kender den sødmetunge gru
ved dag på dag at fylde
lervaser på en hylde
for nået til dens ende
vemodig at erkende,
at de, der blev ham kærest,
var de, som gik itu.
Det er en mors erfaring, det er en digters kår:
at skabe drøm tillive
i leret på en skive
for sukkende at finde,
når nattens tid er inde,
at drømmen var skønnest
om det, der gik i skår.
*
Fladtrykspressen
Der er hjerne, der er nerver, som kan hidse vore nerver
op til dåd og handling i tip-top-trykkeri.
Det kan drive os i kampen med de yderste reserver,
lade slappe batterier med forøget energi.
Men den gamle, flade presse, som så sindigt knuser skærver,
får vort hjerte til at banke ved sit blide trylleri.
Jeg har bandet dig – bevares – kære, gode, gamle presse,
når du iltert rev dig løs af dine drømme med et hvin
- når du tre minutter efter sagtned’ farten for at hvæsse
et par leer og et slagsværd på en gammel violin
og løgnagtigt stønned’ over i fastlands-iltogs-messe:
Ke’ne Aufhalt, ke’ne Aufhalt, ke’ne Afhalt vor Berlin!
Jeg har smilet, som man smiler ad en kær og gammel kvinde,
som trods skrøbelige kræfter bliver ved at hænge i.
Og når snart – du gamle presse – al din knirken er et minde,
når din simple sang er glemt for rotationens elegi,
vil man dog i disse linier på en hylde kunne finde
et beskedent tryk af pressen i et gammelt trykkeri.
*
En ensom jæger
Der går en jæger i en stiløs skov,
en ensom jæger med en ensom hund
hinsides godt og ondt og ret og lov.
En mand fik hjertet knust i bund og grund,
han tog sin riffel ned og gik på rov,
kun hunden fandt hans spor i skovens bund.
- Nis Petersen – Samlede digte, 1962.
*
SKOVMØDE
Storskoven stille og tom.
Duerne dybere inde,
enfoldige Fugle.
Lugtstribe, Ræv,
trukket tværs over Stien.
Og Svampenes Pletter.
Hundeglam, fjerne.
Et Skud, eet til. Som om
Novenberluft er et Rør
og Solen Kugle.
Nærmere Hundeglam, nære.
Gaar
gennem et Forhæng
af faldende Løv,
over et Tæppe
af døende Blade
- Kastaniehaar, bleg,
og med grønne Øjne,
smallemmet –
en Dryade
i Tweed og Støvletter.
- Idylia, Digte af Frank Jæger, 1967.
mvh
Simon
|
|
|
|
