|
0
registrerede
661
gæster og
516
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Ja, det er meget præcist beskrevet, måske man ku tale om det fælles behov for at udtrykke sine sindbilleder, at vi har noget tilfælles, men bruger et sprog forskelligt fra generationerne tilbage, ja måske hver generation – forudsat der ikke er tale om en kliche – finder sine egne identifikationsbilleder i et fælles oplevelsesrum, der både udvikler og afvikles henad vejen, ind imellem til uigenkendelighed. København som jeg kendte byen op gennem 70’er og 80’erne, er ret forskellig fra byen man ser i dag, selv husene, taler deres eget men noget anderledes sprog!
”Når ord bliver til mennesker, levende mennesker, når mennesker opstår der ud af bogstaver på papiret (eller skærmen) for at blive til i fælles slægtsbånd, hjertebånd og -ånd, så spreder det lys og varme og mere til ... og vingerne foldes ud.”
- Ja, et godt billede på det sete som jeg tænker det; og jeg synes virkelig det er sjovt at se forskellen på samfundsdebatten og digtningen tilbage i 80’erne og nu, for selvfølgelig er der identiske behov, men de kommer til udtryk på sære og mærkelige måder; ja det er da lige før man synes folk burde spare deres penge på store ”samtalekøkkener”, for i stedet at bruge dem på samværstaletid i stuer og soveværelser, hvor de jo ka nå hinanden uden mb’en! Det var lidt dét, der i snakkene tilbage i kollektiverne og i de dramaturgisk set ”blodstænkede parforhold”, dér der virkelig skete noget med både ene- og fællestiden, vinger fik fjer og synspunkter ændredes med tiders forandringer, i et spraglet og temmelig uensagtigt bybillede, med snart punkeres strålende fjerpragter og de oppegående slipsedyr med adamsæblerne i øjnene, og disko’er der daskede rundt foran indgangen til aftenens kødmarked, selv Istedgade er nu blevet et Nyhavns gråzone, uden farver og livsforskelligheder.
Borum og hele balladen er jo tilbageblik på et slægtsbånd man kendte lidt til, og som sikkert findes tilsvarende men dog på en anden måde i dag, hvor andre basker med vingerne i atter andre himmelstorme og deres udtryk om et falds dyb.
Jah, det var heftig musik fra ”popdrengen” – som blæst op ad muren, uflyttelig, står man.. ;)
Lidt sjovt, Bowie holder jeg også meget af – helst det gamle – og kvitterer da lige med:
https://www.youtube.com/watch?v=7FdWPeHFAMk
mvh
Simon
|
|
|
|
