|
0
registrerede
19
gæster og
200
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Ja der ér et slægtsbånd mellem de to: den ungkloge Borum der holdt fast i den gammelkloge Michaels vinger, så han ikke dampede helt til vejrs i de dybtfølte smukke sindbilleder under brusende himmelstorme – og måske som Inger Christensen, der holdt påfugleøje med Borums ørneøje på de unge spirende ord. Et tankebillede på Michael i de unge dage: sidder og læser spisekortet, vil først bestille retten han bedst kan lide, men for at overbevise sig selv om sin frie vilje, vælger han i stedet en han ikke bryder sig om: under oprørstrangen ulmede jo overalt viljen til den gode, smukke men tveæggede kærligheds udtryksform, og så…pludselig dette, som noget af det sidste fra ham:
MIT DIGT OM CECILIES FRED
Lys brænder, mørket
fortætter sig i folder
og lydene kan ses
som linier bag lukkede øjne,
og intet kan være ondt
men bare forkert.
I denne hånd kan mørke gemmes
og i dette mørke sover lyset
når dine lys er brændt ned.
Og solen løfter øjnene,
i dem sover mørket
og inde i dette mørke
vågner lyset.
*
Her et af de første, fra digtsamlingen ’Livets hastighed’:
Verdensbillede
Og du taler
med tusinde billeder i dine øjne
bringer mig væk fra her og der
hvor vi bare kunne være uden ord
men med tusinde billeder i hinandens øjne
aldrig før sete
altid nye muligheder
i modets og den stille stædigheds tid.
Vi ville skabe vor egen verden
et bjerg af lava og is og jord
der kunne gennembryde og besætte
hele »den virkelige verden«
og gøre den ny
og gøre den vor
i tusinde billeder
i dine øjnes ubrydelige diamant og tavse himmelstræben.
*
Til slut lidt sort tam tam, fra ’Nigger I - eller, Mit nøgne hjerte – uren poesi’ (1982):
Vi sover gemt for dagen, alt er vådt og stille. Alt er kom-
met til sig selv i den klare tomhed.
Dagene venter på række som en eksekutionspeleton.
Vi dør hele tiden af alt det liv.
Det er godt.
Døden er god.
Jeg er dødglad.
Byen venter, jeg er
udmattet af poesi.
Jeg må styrke mig
med smøg og støj.
Jeg må klare mig
med farver og neonlyset og vin.
Jeg må renses ved synet
af hundrede øjne,
må glemme
min stemme
i hundrede stemmers
sydende, blandede
parringslarm,
hvori ordene vælter rundt
som flodheste i sprogets mudder og renses for parasitter.
Det friske skind, de nye ord, der dannes som cellerne fil-
des med næring.
Cafeer æder kroppe. Jeg har set dem kravle hjem med
reflexerne i hånden. Spyttet ud af maskinen som blod,
spyttet ud som byens negere. Som plæneklipperen og
græsset.
Græs, din cannabisse, du er også neger.
Potteplantepot i de varme vindueakarme, neger!
Lange rytmerangle af høje tynde stilke,
jeg elsker dine blade
og solens strålebade.
Pot, du er min ungdomspat
i disse sommerdage.
Flot musik som fjerbusk, smuk som nat
vil solen dig nu bage.
Jeg plukker et formiddagsblad
og tørrer det brunt med fyr og flamme.
Jeg spiser min morgenmad
og suger din røg som et dyr fra stamme.
Jeg sætter Raw Power med Iggy på grammofonen.
»Search and destroy«. Og tænder for TV-billedet. Flipper
på kanalerne, stopper ved krigsfilm, II. Verdenskrig. I sam-
me sekund skriger Iggy:
»Look out for nuclear technology,
Ain’t got time to make an apology…«
Vild ildkamp, explosioner. Iggy skriger:
»…in the death of the night,
Love in the middle of a firefight.«
Lyst på musikken? - http://www.youtube.com/watch?v=irskrVvKR1E
*
mvh
Simon
|
|
|
|
