|
0
registrerede
137
gæster og
27
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Her lidt mer af Strunges øjenvellyd, og som du ser, folder drømmene sig ud i profetisk-ømme tankebilleder med blodtryk bag, om vore muligheder (dér i 80’erne) for en nærtstående fremtids fællesskab i livet; men ville synet af det der sidenhen skulle vise sig at blive en realitet mon ha skuffet ham, tror du/i?
Om samfundets udvikling gennem de sidste tredive-fyrre år er et reelt udtryk for det enkelte menneskes ønsker og behov, er måske et godt spørgsmål at stille sig selv. Sjovt er det, at se tilbage på de drømme nogen af os havde i halvfjerdserne og op gennem firserne, hvadenten de som kom til udtryk gennem praktisk politisk engagement eller egentlige snakke i stearinlysenes skær. Hvad folk i dag drømmer om for deres egen og børnenes fremtid, er ofte svært at aflæse noget sted, mens holdninger om samfundets og menneskets fremtid ofte stod mejslet i livsformer og græsrodsbevægelser tilbage i tiden. Måske er folk bare tilfredse med at færre og færre sluger mere og mere af den fælles lagkage, ja måske er de ligeglade, når bare der findes en iPhone og en iPad i samtalekøkkenet? Det vides ikke, men man gør sig anelser…;)
Nå, nyd ham, den gode digter – og tak for sang!:
DRIFT
Der ligger denne by
rede til en krop
klar til erobring.
Byggen gennem generationer, år
af kroppe
nu rådnende i jorden.
GÃ¥r/
ud i lyset, støjen/
i flokke i rus/
i opløsning/
fyldt til øjnene med regnvåd nat.
Der er denne nat …
»skabt for elskende«
gennemskuelig som gadernes vinduer.
Opsamlet gennem dagens pauser
med et mørke ventende på erobring.
Der er disse kroppe
i stadig drift mod himlen.
*
DYNAMO
Vågen krop i natten med vågnende sjæl,
manisk i byens rus af lys.
Med natten som en krone
af indforstået dunkelhed
omkring mit slumrende hoved.
Rejsende på rytmer af overvirkelig musik,
på vej til steder med stier
gemt i en hemmelig park,
hidtil uoplyst.
Af vanvittig ild vinder jeg ord,
en organisk, orgiastisk sejr i blændende lys.
Et skær af blålig sol
omkranser min dynamohjerne
på vej til en anden dag.
*
VIDERE
Lad os ikke blot fejre begyndelsen
af kroppe der steg til vejrs i blåt,
det endelige, overlegne gennembrud
af ansigter løftende sig mod solen
til musikken af nyfødte stemmer.
Lad os også huske fremad:
Det varme samvær, udviklingen
gennem byer af neon og skove med orange blomster.
Festerne i brændende nætter,
morgenerne hvor vi stolte talte sejrene,
de frugtbare ideer friskplukket fra træerne,
øjnenes tempo gennem gaderne
rejsende i en regn af ord fra udødelige.
Glem ikke målet:
Forandring og først og fremmest bevidstheden,
dernæst byens rensning i mælk,
staternes genforening i folk,
hele planeten sitrende
af genfundet, tappert begær.
Kærligheden har opfyldt sit løfte
- opfyldt os igen.
*
REVOLTE
Særlig velskabte drømme
ynder jeg at indtage.
I flydende form som vin
- eller under udførelse af besættelsesplaner
udtænkt i klare nætter.
Besat af vilde ideer
optændt af håbet om fremtid.
Besat af trang til besættelse,
lysten til at indtage
en særlig indtagende drøm
og beklæde den med revolutionære billeder
samlet i årevis
fragmenter af ord
hentet i ellers uklare fantasier.
Jeg vil erobre kendskabet
til frembringelse af nye farver
til nytte som kærtegn
for den kommende by-, have- og kropspartier.
Jeg vil bemale byens forrevne vægge
med slagord for drømmens partisaner!
Mit ønske er et andet liv
tilbragt og udlevet i opstemthed,
tilbragt gratis til udbrændte hjerner.
Idet vi åbner dørene
og forkynder en uendeligt blå morgen:
Ankomsten af sjælens frigørelse
hånd i hånd med kroppen!
Ingen er den største
de mindste har størst betydning!
Og børnene folder sig rigtigt ud
som blomsterne i lyset,
legen erobrer de kedelige huse
med uanstændige frisurer og dragter.
Tomheden skal fyldes
af utallige sjæles sprængfærdige overskud!
Kedsomheden aflives i et hurtigt spring
mod sindets højere himle!
Med baskende vingers ubønhørlige kraft
stiger en forvandlet verden
mod det uundgåelige, helskabte liv.
*
KVALMENDE ANMELDERE
Denne sang er tilegnet et par kvalmende anmeldere,
arkitekternes privatliv og en hemmelig pistol.
Det begynder i blåt
og det vil muligvis ende
med et tyrkisk bad i en skov af appelsiner.
Lunkne toner til smerte for hyklere
opdyrkes ad akaciernes sang
og elektriske vækkeure vil som en fuldendt græshoppe
parre sig med en afskyelig og simpel stol.
Igennem timernes fuldendelse
høres aristokratiets snavsede farve.
Balloner, gulvtæpper og flasker med lim
ryger til vejrs
som det endelige tegn på sejr.
Mens klæderne modnes
maler de ufrugtbare instrumenter
et billede præcis så smukt
som hundelort på en ministers skosål.
Og den allerstørste fryd og provokation
er da resterne af hele dette falske karneval
overlades til sig selv,
de sultne blikke fra de uspiste børn
og de eleganteste kvinders fortrolige og ærlige make up.
*
PANTOMINE
Åh, at være pjerrot
hvid og tankefri.
Bare stå og sluge ild
uden at føle smerten.
Eller Harlekin! helt ternet af potens og vittighed
splittet i sit mønster
men langt fra usikker.
Og altid masken som extra sikkerhed:
»Kend mig på min ukendthed.«
Åh, at være Columbine med roser i håret
og elske Harlekin.
Bare danse rundt i balletskørt (tut u!).
- Michael Strunge, vi folder drømmens faner ud, 1981.
mvh
Simon
|
|
|
|
