|
0
registrerede
1245
gæster og
195
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Jeg vil æde min hat på, at der et eller andet sted sidder den herre, der tænker ved sig selv: mener han det virkelig, alt det julepjat – og godt det samme, for er der noget som et juleeventyr, papnæser, for ikke at tale om nytårstorsken og alt det andet sjove; ja hvad mon der ligger under træet i år…? ;)
Ja, stearinlys er godt brugt gennem vintermånederne, for øvrigt i almindelighed, også her pives der lidt fra karmene p.a. blæsten, intet hermetisk i dette hus, og godt det samme, for jeg ville få kuller i betonbyggeri og foretrækker tætningslister samt listige råd – dvs. lidt arbejde med hjemmet, ja for den sags skyld måtte der gerne være nisser på vort loft, ja, hvordan er det nu: hver gang julemanden forsvinder i de små med store øjne blå, dør der en lille nisse, og af dem er der få... ;)
Jeg tror du set Michael Strunge i øjnene RM, der var noget underliggende og dybt alvorligt i digtene, selvfølgelig også et vid med humor og selvironi, men altså en stor frygt og idealer om samfund og menneskelighed. Det var godt han havde et godt sprog, ja godt at Borum støttede op om så mange stærke og fyrige begavelser på den tid, bl.a. med forfatterskolen og de mange snakke omkring rundbordet. Det er godt med nogle erfarne mennesker omkring sig, når man som ung er vred men konstruktiv og yderst begavet, for det var hvad han var. Det har tit store omkostninger, at være hudløs, fantasifuld og stærkt påvirkelig, hvis ikke ”gitterværket” helt fungerer, for de stærke følelser kan være yderst opslidende, og man gnaver til sidst i sig selv, til blodet flyder. Det var tragisk, hvad der hændte, men ja…angst essen seele auf – husker du serien? ;)
Jeg kunne og kan godt lide hans oprigtighed og ærlighed, ingen svinkeærinder, ingen skjult agenda og alt det dér: man taler, om det man taler om – og der var meget at tale om. TV var jo heller ikke helt så slibrigt som det siden har afviklet sig, så ungdommen kunne komme til udtryk, i modsætning til nu. Men poesien lagde sig altid tilbage på puden, efter hvert forsøg på at give den et spark, men sofa-og-samtalekøkkenkulturen i dag, vil jo også langt hellere se forudsigelige amerikanske serier og Frank Dum, end at læse poesi og klassisk litteratur, selv om der er betydeligt større oplevelser at hente dér. Vi har accepteret at skabe en kultur der falder i søvn over sig selv af lutter dovenskab, og denne livets kedsomhed, kommer så til udtryk på flere – og ret tit rigtig voldsomme – måder, som vi så ikke bestiller andet end at beskytte os imod. En ond cirkel, vi også talte meget om dengang, i små lukkede rum med stearinlysene tændt og øl langet over disken. Nu sidder vi i saksen, så måske er der kun Christiania eller lign. tilbage, som eneste oprigtige tilbud? ;)
Nå, det er et smukt digt, og naturligvis bl.a. derudfra at tankerne her spredte sig…;)
mvh
Simon
|
|
|
|
