|
0
registrerede
42
gæster og
229
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej igen, for et lille tit..
Ja, lad os få lidt mere fra Borum, med øjeblikke der lever sig ud i os, igenvokser til samme øjeblikke, der engang faldt til ro i sin trykte form:
Billedet
Her kommer din skygge her kommer min
langsomt dækkes billedet af skygger
Her var en flod her var en bro
og her var marker ned til floden
Fugleskrig
her var den stærke sol
Gennemsigtige gennemlyste
søvngængertrygge ind i hinanden
*
Satser om græs
Græsset kommer op af jorden
som om der lå nogen begravet
der ville nå os
med sine sidste drømme
.
Fløjlsgræsbyen
hvor de bærer deres støvhjerter
på tynde stilke
vajende
.
Ingen mennesker
bor i det tynde endnu grønne græs
de går forbi på vejen
forbi
.
Fjernt under solen
blæstens puls
mon elskede: et græsstrå
som jeg fløjter i
.
Efter snemørket
en tot tørre græsstrå
med en stædighed
af kød og blod.
*
Glasbyen
Så vågner du
så er det helt forsvundet
du gik gennem en glasvæg
og nu er du ude igen
men inden i dig
hvisker noget
som også er dig selv:
jeg forlader aldrig
jeg bliver med mit legemes
ulegemelighed
inde i glasbyen bag glasvæggen
Gang på gang
dagen igennem
kommer det tilbage til dig
som et jag af fortid:
det er ikke mig i ser
mit rigtige liv
har jeg glemt
på den anden side
af en hvid linje
af dagslys
Og om aftenen
ber du for første gang i lang tid:
nat som jeg tilhører
lad alt være urørt
på den anden side
Så lukker du øjnene
og er ikke til
*
Madrigal
Foråret er kommet tilbage,
men jeg er ikke den samme
Hun står derude i haven
med sine hænder fulde
af hvide og gule blomster
Men min uro hører ikke op
Tre-fire skyer svæver
på den lysende himmel
og fuglene styrter ned mod mig
som pile
Ganske tæt ved mig
står en stor syngende varme
Foråret er kommet tilbage,
fordi jeg ikke er den samme.
- Poul Borum, I Live, 1972.
mvh
Simon
|
|
|
|
