annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15648183
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2379329
Et andet syn 1988801
Jesu ord 1521946
Åndelig Føde 1511041
Galleri
Rødhus december
Hvem er online?
0 registrerede 299 gæster og 48 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet

Hej RM..

Her lidt ”Kragetæer” fra Laugesen (det hedder digtsamlingen), Peters helt særlige og aldeles egne, dvs. delt, læst og absorberet af utallige, deriblandt du, jeg, os og dem ved siden af, og så fint de snor sig, ordene, tilbage mod minder og meget mere, og som starter med dette ene, fra en andens kragetæer, nemlig Dylan Thomas: After the first death, there is no other…

Frederiksberg

Jeg sidder med en bajer på en bænk i Dans kvarter,
den slags gør man ellers ikke meget her.
De fine træer, nøgne som i Tages bog,
står ned langs Alleen som et bumletog
på vej mod grønt, men Dan er væk, og jeg er også bare her på træk.
--

Tiden lægger æg i alle sår,
og når der er gået hundred år
eller groft sagt 36.500 dage,
er der ingen af os her tilbage.
--

Pludselig ved jeg at verden er spækket på kryds og tværs
af ord og lyde der slår sig på låret af vers
og rimer så remserne står i en sky af snot
omkring modernismens høje og hellige slot
Intet er væltet alting står på sin plads
og bagved laden og stalden er kongen på das
Trivelig pomp og troskyldige engle af kål
der plaffer hul i hinanden med kugler af stål
Og ude på bøhlandet bygger en haj sin butik
der under disken handler med mærkeligt slik
På vejen op til døren står fjolser i kø
efter plausible undskyldninger for at dø
Man ser hvis man ellers har øjne at se med en officer
der kaster hvide bolde af sne efter et barn der ler
--

Cirklerne er sten af munde,
hvor lyser tænder sproget
i jordens tunge krop.
De store stumpe tænder
spættede af tid
om selve stemmegangen.
Hvad skal jeg
med de unges sprog. De er
som vi var, dengang
det var os.
Jeg står på en marken
med kun munden oppe
- fuld af mosevand fra tappehanen –
gurglende min sang.
Hvad så
om der er gloser
fra angelsaksisk tv …
Hvad så
om Yuppi-Thor
er krakket med sin drøm …
Jeg hører plænen
synge grønne sange
med skæve strå af rim.
--

Bølgen
er efter mig
den ruller
mod sit fald.
Jeg løber
som Hokusai
lænket til en boghylde.
--

De gamle har også
et liv som mit.
De kendte hinanden
for længe siden
nu mødes de kun
i det hul i tiden
hvor en af dem dør
og alt er som før.
--

Dagens og nattens rytme
er sprængt af vrede og sorg.
Året er ikke et år
med et kortsluttet øjeblik.
Alting er under flytning,
og ingen kan vide, om det
vil finde sig selv
på et andet sted.
Jeg ville så gerne kunne
sætte mig ned ved mit bord
og arbejde noget igennem,
der ikke er tom sensation
og meningsløse signaler,
men alting skal gå så hurtigt,
og tiden er ude af hak
med de drivende hjul.

- Peter Laugesen, Kragetæer, 1995.


Papirkurven som model
Der er dem der smider det meste i papirkurven
Så er der dem der sætter det højest der hales op af
papirkurven
Dem for hvem
en håndfuld gode digte
ikke er nok
er skabt som kritikere
Fir digtere er
en håndfuld gode digte
en håndfuld for meget
(dette halet op af den papirkurv det aldrig kom i).

- Per Kirkeby, Den arktiske ørken, 2004.


Slåenbusken snor sig
lig oboens solo
sort og omslyngende sig selv
i et skinnende gitter
under gul himmel
hvide blomster springer ud
med bittesmå
japanske kys indeni.
--

Vildgæs under grå skyer
talende råbende vildgæs
som grafik striber de luften

under dem havets torden
langt derude bag skummet
øen at længes imod.
--

Bag huset
stabler af brænde
og savbukkens kryds
i stilheden

birketræet
slår et sving
som har det
for mange år siden
stået i skygge
af et andet
større træ
som nu er væk

gavlen af nabohuset
stikker op
november i vinduerne.

- Sten Kaalø, En slags klassisk musik, 2013.

Håber du nyder denne tid, fyldt med farvesmæld under himlens trommen, næsten uden ophør, selv om den jo egentlig var min, nu også din, samt alle de andres, helt private sanseorgie. Det er en smuk tid, omskifteligheden, der er noget saligt over at se træerne klæde sig af til natten - håber du ku’ bruge ordmusikken her, Rimbaud befinder sig i venteværelset til næste gang.

Dødens Triumf er virkelig flot musik, det var mit første køb af LP, ikke været ret gammel, det var en konsekvens af teaterstykket. Ja, det var en idë med lidt Savage Rose – i guder hvor har jeg tit hørt dem på Loppen, dengang navnet ikke var forbundet med et madorgie med høje hatte ;)

mvh
Simon
Seneste indlæg
Lad os undersøge islam...
af ABC
18/04/2024 16:13
Tanker - idéer - visioner.
af Tikka
18/04/2024 15:58
Til papirkurven?
af Arne Thomsen
18/04/2024 13:00
Er der noget nyt under solen...
af ABC
17/04/2024 15:12
Eid-Al-Fitr
af somo
16/04/2024 18:49
Nyheder fra DR
Over 100 demonstranter anholdt på prest..
19/04/2024 06:11
16-årig sigtet for terror efter knivsti..
19/04/2024 05:33
Nyhedsbureauer: Luftforsvar aktiveret fl..
19/04/2024 04:32
Iransk statsmedie: Flere fly undgår det..
19/04/2024 04:26
Omkring halvdelen blev sorteret fra: 12 ..
18/04/2024 23:15
Nyheder fra Religion.dk