Efter lidt wild musik ;)) fra en bette wild (og syret) tid ;)), må roen findes i de her små korte sætninger, der stammer fra Poul Borums debut "Livslinier" fra 1962.
Hverdagskost af gode ord af lyd lugt smag og syn og ånd
Til grebet gribende solen falder
Og vi nært tænder aftenvarme ord igen og ånd
* * *
Og alting har adgang til havet kan lukke sine låger op og fylde hjertet med strand
så ingen brødfattig skal gribe efter drømmesten og mareridtsmåger
nej æde af havet kan alle dykke i salt og sikkerhed finde indad i havets syn
og se som i spejl andres øjne
* * *
Min lydtætte svimmelhed låser sig fast mit englelige tålmod basker mit enestående nervesystem kan ikke svømme
Gør mig da trompet fra helvede til en blå tone klar til at stige gennem rummet vingeløs kejtet sandfærdig tidlig
At dette tryk må lette og kærlighed finde ikke genvej men vej
... og så lige en enkelt sang, også en gammel kending fra tiden, der var
