0
registrerede
418
gæster og
59
søgemaskiner online.
Key:Admin,
Global Mod,
Mod
Kladde
Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
Nu er det tid til, at Mellemrummet skydes igang igen, som et solstrejf i de her lune men regnfulde efterårsdage. Til liv og lys og latter, til dybde og lethed, til alvor og leg, til tid og rum ... ja, til mellemrum ;))
... og hvad kan da ikke være bedre til fortsættelse og alligevel ny begyndelse end Nis Petersen og hans Nytårsdigt ;))
Nytår
Har du aldrig ligget vågen under stjernernes forvirring – har du aldrig hørt de fodslag på din vagt! Har du aldrig set de roder – set de rækker og kolonner, når de kampberedte kom i deres pragt! Der er blink i bajonetter – der er lyn i lange lanser – der ild i deres øjne – deres blod: Det er dagene i panser – det er dagene som danser. - Det er dagene i året for din fod!
Har du aldrig ligget vågen, når det skjalv i himlens stjerner – aldrig set de dage bagfra på din vagt! Har du aldrig set de roder – set de vaklende kolonner, når de slagne sled sig bort fra din foragt! Det er rustne bajonetter – der er lange, lige lanser - (om de blot lidt mindre lange, lige stod) Det er dagene, som flygter – der er pjalter sat for panser. - Det er dagene i året, du forlod!
Har du aldrig knyttet hånden mod Guds mylr af hvide stjerner, - når de spottede den afmagt i din dyst! Har du aldrig, når de røde bajonetters døve klinger vendte om og retted spidsen mod dit bryst – har du aldrig gjort et løfte, som var bedre en de andre og har holdt det! – å, så ved du det er sandt: Een dag brudt i blodig nærkamp som en søndertrampet lanse vejer mer’ end tusind op af dem, der svandt!
... og lidt mere af den samme herre
Hver nat var som en dønning, hver dag en stribe skum; - af dybet kom de dønninger - hver dønning kold og krum. Af døden kom de duvende; i livet gik de dansende; men sagtned' og gled glinsende mod kysten kold og stum.
Hver nat blev til en rytme, der red på tid og rum, og dages flager flagrede og fløj som bidselskum. Og vi - vi to - sad skælvende, mens purpur flød af flankerne, og gnister fløj om hovene i verden vid og grum.
***
Sig os kan man nå det? Sig os kan man få det? Sig os kommer det tilbage? Sig os hvad er det i dage? Sig os er der veje? Sig os er der hjem? Sig os skal vi løbe? Sig os hvad vil ske?
Sig os skal vi vejes? Sig os skal vi det? Sig os skal vi skrige? Sig os skal vi det? Sig os hvor er drømmen der? Sig os hvor er løgn? Sig os hvor vi er, når du si'r det om døgn?
***
Jeg skabte verden håndgjort! Jeg skabte med mit blod! Jeg skabte i mit billed'! Jeg skabte og forlod! Jeg skabte verden leende! Jeg skabte verdens krig! Jeg skabte verden seende! Jeg skabte mest fordi!
Jeg skabte Rom og Babel! Jeg skabte Livets Bog! Jeg skabte flugt og fabel! Jeg skabte tidens tog! Jeg skabte kontinenter! Jeg skabte undergang! Jeg skabte på Per Olsen! Jeg skabte SolSkins sang!
***
Hver nat var som en dønning, hver dag en stribe skum; - af dybet kom de dønninger - hver dønning kold og krum. Af døden kom de duvende; i livet gik de dansende; men sagtned' og gled glinsende mod kysten kold og stum.
Hver nat blev til en rytme, der red på tid og rum, og dages flager flagrede og fløj som bidselskum. Og vi - vi to - sad skælvende, mens purpur flød af flankerne, og gnister fløj om hovene i verden vid og grum.
Nis Petersen (fra "Til en dronning" 1935)
Og til glæden og de solstrejf, som var, er og kommer ... endnu et genhør med en tid, som bare var
