Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Fine sager, både Bjørnvig og den lille film om Tannes 17 gode år i det smukke Østafrika, droslet ned til stort set kun en kærlighedsaffære, hvilket nu engang synes var både synd og en skam for den smukke bog. Men sådan er der jo så meget, eller lidt, det afhænger lidt af hvordan man ser på det.
Men se, nu ka’ jeg jo ik’ sårn’ la’ en torsdag fare, uden at skulle se Søren Ryge, det ville lissom være et brud på etiketten, ka’ man sige, og den slags duer jo ik’, hvilket man måske ka’ takke ”Rend mig i Traditionerne” for. Men altså, lige præcis i forbindelse med havegrejer, nåja, så også den dersens ordmusik, kom jeg sådan til at tænke på al den skønsang jeg en del år havde gående omkring mine ører, derovre vestpå, og nærmere bestemt tænkte jeg på en vis Hr. Højholt, som andre omkringgående ører tilsyneladende nu helt har ladet gå i glemsel, og det duer jo heller ik’. Så derfor har jeg altså tænk mig et genoplive ham, sådan nærmest for en ordens skyld, så nogen ik’ pludselig står og mangler ham, så her er han så, værsgo og nyd:
Gittes monolog om haven:
Alså, hav’, det’ ligesom ikk’ os, mig og Preben,
og vi knokler altså, Susanne,
hver weekend, lisson de andre,
ja, mer, næsten,
og når man ser hvodden de har deres, ikk’ oss’,
det’ alså flov’.
»Prøv og hold’ øj’ me’em, Gitte,«
sir han så engang her i sommers, Preben,
»hvodden de gør’et og sårn!«
Så mått’ jeg stå ind’ hel’ søndagen,
ved vinduet, ikk’ oss’,
jeg ku’ da ikk’ få øj’ på noget!
Preben, han kigget ind
lig’ før han sku’ te’ rally.
»Knokler de?«
»De sidder og får der’ kaff’.«
»Jammen har de sle’ ikk’ knoklet?«
»Overhodet ikk’, de går bar’,
nu går de rundt og kikker på’en!«
Så kørt’ han.
Jeg hentet alså mi’ strik’tøj, ikk’ oss’,
så stod jeg jo dær og strikket og holdt øj’ me’em,
ind’ bag gardinet, -
i soltop, Susanne, - hel’ eftermiddagen.
Han’ alså flot, ham ind’ve siden a’,
jeg tror han går te’ bodybuilding,
og stærk, ser’et ud te’.
Ja, hun’ oss’ brun, solbrændt,
næsten for meget, ikk’ oss’.
Så da Preben kom hjem, så knoklet vi igen.
Preben har ordnet græsplæn’,
f’di han ka’ ikk’ find’ ukrudt,
hvis der oss’ er blomster.
Jeg ka’ godt find’ ud a’et,
jeg rykker lidt i all’ sammen,
dem der’ løs’, det ukrudt!
Så om aftenen vi var kommen op,
stillet han sig hen ved vinduet, Preben.
»Jeg tror sgu de gør’et om natten,« sir han så.
»Hvaffor noget?«
»Jeg tror, de går og knokler om natten.«
Alså, Preben, han vill’ jo ha’ blodbøg, ikk’ oss’,
så det var noget af det først’,
en bitte lille én var’et,
de gro’et lidt bedre, sagde de,
men bladen’ gik a’en.
Preben han købt’ sig alså en størr’, om foråret,
for nu sku’et alså te’ at vær’, ikk oss’,
og han vandet og han vandet og han gødet,
der sku’ ikk’ vær’ noget dær.
Nu har vi nummer fem blodbøg,
f’di det noget han vill, ikk’ oss
hans chef har nemlig oss’ een,
og dem ind’ ve’ siden s’, de har ikk’ nogen.
»Det ska’ ka’ la’ sig gør’, « sir Preben,
»alting ka’ la’ sig gør’,
bar’ man knokler.«
- Per Højholt.
Ja varmt har det sandelig været, men du er da ikke tørret helt ud RM, og det er jo godt at se – faktisk nyder også jeg det lidt køligere vejr pt., for fyd’ i grisen det var hedt, lige en tand for voldsomt.
mvh
Simon
|
|
